Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
85
maa ikke aabne dem altfor hurtig efterat Ild-
stedsdoren er ble ven aabnet, foreli Nedsvalingen
da endnu ikke er synderlig stor. Kan man da
saaledes bringe det til, at Trykmaaleren i Løbet
af et Kvarters Tid angiver en Formindskelse i
Dampspænding, saa først maa man meget var-
som tage Ilden ud.
For at forhindre de Ulykker, Dampkjedel-
sprængninger føre med sig, er der fra det Offen-
liges Side i de forskj ellige Lande truffet
forskj ellige Foranstaltninger vodrørende dels
KJ edlens Styrko dels Antallet og Størrelsen af
Sikkerhedsventilerne.
For Danmarks Vedkommende er det alt
omtalt, at enhver Kjedel over en vis Størrelse
skal staa under Statens Tilsyn; den skal være
forsynet mod en eller to Sikkerhedsventiler af
lovbestemt Størrelse, have tre Prøvehaner paa
bestemte Steder, en Trykmaaler af nærmere
bestemt Art og være forsynet med tydelig an-
bragt Vandstandsmærke. Den samme Lov af
12te April 1851, som byder dette, bestemmer
tillige, at don, inden den indmures eller lægges
i sit Leje, skal underkastes en Styrkeprøve,
som skal vise, at den taaler et Tryk, der er
dobbelt saa stort som det, hvorefter Belast-
ningen af Sikkerhedsventilen bestemmes. Den
skal til den Ende fyldes aldeles med Vand, og
efterat alle Aabninger, der ikke skulle benyttes
under Prøven, ere tillukkede, skal der indpumpes
Vand i den saalænge, indtil Ventilen, som under-
kastes et dobbelt saa stort Tryk som det, den
normalt skal have, løftes og Vand strømmer
ud fra den største Del af dens Omkreds. Kan
Kjedlen uden at faa nogen betydelig Læk ud-
holde denne Prøve, da ansees den for tilbørlig
stærk. Da en større Reparation fordrer, at
Kjedlen maa tages ud af sit Leje, fremgaar
det af Loven, at den samme Prøve bliver at
at foretage efter enhver betydeligere Reparation.
I Frankrig var det oprindelig bestemt,
at Vandtryksprøven skulde vise en Styrke af
det femclobbelte af den fremtidige Spænding.
Ved Lov af 1843 nedsattes dette til det tre-
dobbelte; der bestemtes tillige, at enhver Kjedel
skulde have to papinske Sikkerhedsventiler, af
hvilke den ene skulde holdes under Laas og
Lukke, saa at Fyrbøderen ikke kunde komme
til den. I 1865 nedsattes endelig Styrken til
det dobbelte af den fremtidige Dampspænding,
dog saaledes, at den ikke maatte overstige 12
Atmosphærer.
I de forenede Stater har man i dette
som i alle andre Tilfælde holdt stærkt paa den
personlige Frihed og ment, at Staten ikke burde
blande sig i Dampdriften ved at lægge Baand
paa Ejernes Frihed til at benytte enhver Kjedel,
de fandt for godt. Resultatet var vel, at en-
hver hæmmende Indflydelse blev jernet, men
paa den anden Side var der da heller ingen
Beskyttelse for Liv og Ejendom. Det viste sig
derfor eftcrliaanden, at en ubunden Frihed var
overmaade farlig, og lidt efter lidt begyndte de
enkelte Stater at sætte forskj ellige Bestemmelser
om de herhen hørende Forhold i Kraft. I
New York skulle saaledes alle Fabrikskj edler
staa under Politiets Tilsyn og af og til under-
kastes en Prøve; i Louisiana skal enhver Fa-
brikskj edels Styrke prøves ved et Tryk, der er
tre Gange saa stort som det, hvorunder den
siden skal arbejde, — og for Dampskibskjedler
vedtog Kongressen i 1838, at de alle uden
Undtagelse skulle staa under Statens Tilsyn.
I England liar Staten paataget sig at
holde Tilsyn baade med Dampskibs- og Loko-
motivkjedler. Enhver Kjedel i et Passager-
dampskib skal være forsynet med en for Fyr-
bøderen utilgjængelig Sikkerhedsventil, og Over-
belastning af denne straffes med Bøder af indtil
100 Pund Sterling foruden Betalingen af de
Omkostninger, en- saaclan Overbelastning ellers
maatte medføre. Regjeringen holder i sin Tje-
neste en Inspekter, som har det Hverv at prøve
enhver saadan Kjedel ved et Tryk, der er dob-
belt saa stort som Normaltrykket, og han kan