Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
86 Dampmaskine n. stille Bhederen Valg mellem enten at kassere Kjedlen eller arbejde mod en lavere Spænding, livis Størrelse han angiver; men han maa da paa den anden Sido være ansvarlig for enhver Explosion, der er en Følge af Slid. For Lo- komotivlgedlernes Vedkommende er Bestem- melsen anderledes; Regjeringen lader nemlig enhver sprængt Kjedel undersøge og modtager Beretning om Sprængningen; denne Beretning trykkes og omsendes til Jernbaneselskaberne samt fremlægges i Parlamentet. For alle andre Dampkjedler er Friheden fuldstændig; cle kunne opstilles og bruges uden nogensomhelst Ind- blanding eller Tilsyn. Naar nu saadanne Tilsyn foretages, kom- mer man under Vejr med ganske forunderlige Ting, som baade viso en hqj Grad af Bingeagt for Loven og stor Letsindighed ligeoverfor an- dres Liv og Ejendom. Det er saaledes i Eng- land gjentagne Gange ble ven paavist, at Spræng- ningerne skete netop som Følge af Sikkerheds- ventilens Overbelastning. Det er saa nemt at lægge en eller anden tung Gjenstand, en Ham- mer, en Sten, eller hvad det nu kan være, paa Ventilen, og saa arbejder Maskinen med større Kraft, indhenter hvad der veel Slendrian er for- somt, eller haler ind paa Rivalen, hvor der er Væddeløb mellem et Par Dampbaade. I et Tilfælde saa man saaledes et Støbejerns Knæ- ror hængt paa, i et andet var Ventilen endog afstivet mod Loftet ved en Stang, i andre igjen holdt fast ved Kile og Skrue, ikke at tale om, at man har set Tilfælde, hvor Trykmaaleren var ganske afspærret fra Kjedlen, hvad natur- ligvis ikke var bedre, end om der slet ingen havde været, hvilket man ogsaa traf. Ja et enkelt Tilfælde omtales fra 1866, hvor Kjedlen hverken havde Trykmaaler, Vandstandsmaaler eller Mepumpe, hvor Sikkerhedsventilen var overbelastet, og hvor Mandeliullct var slot kon- strueret, — og alt dette i et af Byens tæt be- folkede Kvarterer. Hvor en saadan Letsindighed kan findes, er det klart, at en Mængde Ulykker maa ind- træffe, og at Faren for dem maa være stor. Men værre bliver det endnu, naar Hensyns- løshed i andre Retninger gjor sig gjældende, naar Kjedelpladerne faa Lov at ruste op — og det er alt anført, at man liar set Exempler paa, at de paa et enkelt Sted vare saa tynde som Papir, — naar Kjedlerne konstrueres slet o. s. v., naar overhovedet Hensynet til Sikkerhed træder tilbage for Hensynet til Besparelse eller andet ligesaa forkasteligt Motiv, saa kan der nok være Anledning for Privatmand til at blande sig i Sagen og efter Evne virke for en bedre Tilstand. Det har ogsaa været Kølgen; man har i England efter Forslag af Fabrikanten Fairbairn i Manchester i 1854 oprettot en Forening til Forebyggelse af Dampkjedelexplo- sioner, som seger at forebygge Ulykkerne vod et hyppigt og skarpt Tilsyn med Medlemmernes Kjedler, og som tillige paa den Maade arbejder i Medlemmernes Interesse, at den assurerer don Skade, Sprængningerne voldo, og lader an- stille Undersøgelser over Besparelser ved Damp- driften. Af saadanne Foreninger ere siden flere bievne til baade i England og Amerika og i den senere Tid ogsaa i Tyskland. At cle virke til Gavn og fortjene Udbredelse er utvivlsomt og fremgaar blandt andet tydelig deraf, at den Kommission, som i 1870 traadte sammen i London efter Underhusets Anordning med det Hverv at undersogo Aarsagerne til Dampkj edel- explosionerne, har udtalt som sin Overbevisning, at den af Foreningerne foranstaltede periodiske Revision har vist sig fuldkommen hensigts- svarende, og at der vilde være sat en Stopper for Explosionerne, naar enhver Ejer af Damp- kjedler vildo gaa ind paa en saadan Revision. Der anbefaledes derfor at stille under Overvejelse, paa hvilken Maado saadanne Revisioner bedst lade sig foretage, saa at de paa den ene Side give fuld Sikkerhed mod Sprængning, paa den anden ikke besvære Ejeren altfor meget eller hæmmer hans Anvendelse af Dampkraft, —