Om Toner Og Farver

20 gelsen af Hvidt maatte fordres et vist Interval mellem Farvernes Svingningstid; men Helmholtz’s Undersøgelser have viist, at dette heller ikke er Tilfældet, at derimod medens Intervallet for Rodt og Blaagront er | (en Qvart) for Guulgront og Violet } (en lille Qvart) er det for Guldguult og Blaat kun f (en lille Terts). Man vil ogsaa bemærke en stor Forskjel paa Blandingsphænome- nerne ved Tonerne og ved Udfyldningsfarverne. Lyde to con- sonerende Toner samtidigt, vil Indtrykket blive som en fyldigere Klang end af nogen enkelt af dem; blandes derimod to Udfyld- ningsfarver med hinanden, fremkommer samme Indtryk, som om alle mulige Farver vare blandede med hinanden, hvad der altsaa i Toneverdenen ville svare til, at alle mulige Toner indenfor Oc- tavens Grændser bragtes til at lyde paa een Gang, hvad der vilde være ganske utaaleligt, medens det Hvides Indtryk i Farveverde- nen giver en vis Ro. Blander man en Farve med eo anden, der ligger paa samme Side af dens üdfyldningsfarve, fremkommer der en Blanding, som kan betegnes iued en Sammensætning, af begge Farvers Navne; ligger derimod den tilfoiede Farve hiinsides Ud- fyldningsfarven fremkommer enten Purpur (af Redt og Violet) eller en mørkere eller lysere Rosenrød. Blander man en tredie eller fjerde Farve til, fremkommer der ingen nye Farveindtryk. kun smaa Modificationer af dem, der alt ere fremkomne ved Blanding af to. Farveblandingerne vise sig forskj ellige, ikke blot ved den eiendommelige Farvetone, men tillige ved en mindre eller større Tilblanding af Hvidt, der lader 1'. Ex. det stærke Blaae gaae over til Himmelblaat, lyseblaat og blegblaat, Purpurfarven gaae over til Rosenrødt, eller en Tilsæt- ning af Sort, Berøvelse af Lys, der lader Orange og Guult gaae over til Bruunt, Grønt til Olivengrønt o. s. v. Der er i alt dette ikke Noget, der minder om Consonans og Dissonans, og jeg tvivler paa, at der egentlig er nogen Farve- blanding, som er hæslig i sig selv; synes den saa, er det enten ved de Ideeassociationer, den fremkalder, eller fordi den, hvad vi senere skulle see, er anvendt i urigtige Omgivelser. Farveharmoni© maa altsaa være, bygget paa andre Principer end Toneharmonie.