Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
22 opstaae et Haab om at man der kan træffe paa harmoniske Inter- valler. Det viser sig nu virkeligt at disse Intervaller regnede fra den Linie, som har det mindste Svingningstal efter Angströms Maalinger, ere f, f, hvor det forste Interval er et Comma høiere end en Qvart, de andre ere Qvinten og den lille Sext, og det er altsaa ikke langt fra en harmonisk Tonerække; men en nærmere Betragtning viser, at dette Forhold ingenlunde er almin- deligt. Zinket giver to Linier, hvis Interval er Aluminium to, hvis Interval er Natriumsdampe give 6 Par Linier, hvor Intervallerne for hvert Par ere f fff, altsaa hverken Lighed eller simple Forhold, eller, som det synes nogen bestemt Lov imellem Parrene. Fra Par til Par ere Inter- vallerne Hf-, jf, få, og det er aabenbart ingen harmo- nisk Række. For Jerndainpe har Angström maalt 400 Linier, og der kan naturligviis ikke være Tale om at omfatte en saa talrig Række af harmoniske Svingninger indenfor en Octav, saa at ogsaa her Analogien mellem Toner og Farver svigter. Underseger man det fra farvede Gjenstande tilbagekastede Lys i el Prisme, viser det sig, at een Art af Farvestraaler træde stærkest frem og at Lyset derfra taber sig til begge Sider, de til- bagekaste altsaa indenfor visse Grændser en sammenhængende Række af Farvestraaler. I det Lys, som gaaer igjennem gjennem- sigtige Legemer finder man vel undertiden to eller tre Maxima, maaskee flere, men uden at deres Svingningstal staae i noget be- stemt Forhold til hinanden. Det er efter Alt det, der er fremsat, klart, at Sandsningen af Lyssvingningerne maa foregaae paa en ganske anden Maade end Sandsningen af Tonesvingningerne, og det var ogsaa at vente. Hvert Punkt, eller rettere hvert Element af Nethinden er nemlig paa samme Maade modtageligt for Farveindtryk, om end Modtage- lighedens Grad aftager fra Øiets Axe til Siderne. Men de for- skjellige Elementer af Nethinden give sondrede Sandseindtryk; thi det beroer netop derpaa, at vi kunne see de forskjellige Punkter eller Dele af Gjenstandene hver for sig i den Stilling mod hinan- den, de i Virkeligheden indtage, og disse Sandseelementer maae