Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

21 Elektronrørets Virkning anvendt som Forstærker beror derpaa, at en Forandring af Gitterspændingen fremkalder en tilsvarende men forstærket Forandring af Pladestrøm- men. Den svage Strøm, der ønskes forstærket, tilføres som Regel Gitteret over en Transformator, ligesom den forstærkede Strøm føres videre over en Transformator. Det gælder ved Forstærk- ningen om, at Gitterstrømmen er lig 0. Den konstante negative Gitterspænding skal for Opnaaaelsen heraf have en saadan Værdi, at den med Tilføjelse af de modtagne svage Vekselstrømmes Spænding stadig er saa ingen Elektroner optaget (se Fig. 7); da Elektronstrøm- men ved Anvendelse af højt Vacuum er den eneste Strøm i Røret, kan der følgelig ingen Gitterstrøm opstaa. Elektronrør med højt Vacuum arbejder omtrent som en modstandsløs Venti], der varierer Pladestrømmen uden selv at forbruge Energi. Højfrekvensforstærkeren: Fig. 13 viser et simpelt Høj- frekvensforstærkerkredsløb. lille (c. — 1 Volt), UPot'slaj-.V Gitteret Fig. 13. Fat'&tar'KtZ En periodisk Forandring af Gitterspændingen frembringer en periodisk Forandring af Pladestrømmen. Forstærkningsgraden af- hænger af den karakteristiske Kurves Stejlhed (Fig. 5), der igen er afhængig af Rørkonstruktionen (vokser med f. Eks. Glødetraadens Længde og Gitterets Tæthed), og som Regel størst paa Kurvens Midte, hvor Pladestrømmen er lig den halve Mætningsstrøm (Punktet P i Fig. 5). Nærmer Pladestrømmen sig til 0 eller Punktet Z (Mætningspunktet), bliver Pladestrømmens Variationer og dermed Forstærkningen mindre; hvor Kurven løber horison- talt, vil Gitterspændingens Variationer overhovedet ingen Varia- tioner af Pladestrømmen frembringe. Betingelsen for en god Forstærkning er, at Elektronrøret arbejder i et Inter- val omkring et Punkt paa Kurvens Midte, hvor Stejl- heden er størst.