Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

47 sig, at Afsenderantennens Vekselstrøm frembringer skiftevis mag- netiske og elektriske Kraftlinier. Disse Kraftlinier opstaar ikke momentant, men breder sig ud til alle Sider med Lysets Hastig- hed. Den almindelige aabne Antenne paavirkes kraftigst af de elek- triske Kraftlinier, medens Rammeantennen kun reagerer for de magnetiske Kraftlinier. Rammemodtagelse er saaledes en langt simplere Proces end Modtagelse med aaben Antenne, idet man i første Tilfælde har at gøre med en oscille- rende Kraftliniepaavirk- ning, der med Lysets Hastighed gennemtræn- ger Rammespolen og i denne inducerer en elek- tromotorisk Kraft. In- diiktionsvirkningen er slørst, naarde modtagne Kraftlinier træffer Ram- mespolen med en Ind- faldsvinkel paa 90°, medens Induktionsvirkningen bliver mindst naar Rammens Flade tangerer Kraftlinierne; d. v. s. Virkningen bliver gunstigst, naar Rammespolen peger mod Afsender- stationen. Rammen besidder saaledes en udpræget Retnings- virkning. Ved Hjælp af Drejekondensatoren bringes Rammekred- sen i Resonans med den modtagne Bølge. Den i Rammekredsen frembragte Energi er saa ringe, at det er nødvendigt at anvende Højfrekvensforstærkere for at paavise Svingningernes Tilstede- værelse. Den opnaaede Forstærkning afhænger af Antallet af Elek- tronrør, af hvilke det sidste optræder som Detektor (Ensretter). Hertil kan enten kobles Telefonen eller saafremt en videre For- stærkning ønskes, en Lavfrekvensforstærker. For i saa høj Grad som mulig at undgaa Forstyrrelser anvendes løst koblede Sving- ningskredse, som vist i Fig. 39. For Modtagelse af kontinuerlige Svingninger kan, som vist i Figuren, anvendes en lokal Genera- torkreds (Interferenssender). I Stedet herfor kan selvfølgelig ogsaa