Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
79 37. Til Landstingets Udvalg ang. Jernbaneloven. Fællesudvalget for de danske Grundejerforeninger har i en tidligere Henven- vendelse, af November 1907, til den høje Regering og Rigsdag udtalt sig i Anledning af Bestemmelserne om Værdistigningsskat i Afsnit C i Lovforslaget om forskellige Jern- baneanlæg. I Anledning af disse Bestemmelser have Fællesforeningen af jydske Grund- ejerforeninger, Fællesforeningen af fynske Grundejerforeninger/ Fællesforeningen af Grundejerforeninger paa Sjælland og Lolland-Falster og Fællesrepræsentationen for de københavnske Grundejerforeninger vedtaget følgende Udtalelse: „Det af Trafikministeren forelagte Jernbanelovforslag, som kræver ca. Halvparten af clen eventuelle Værdiforøgelse sikret Staten gennem en Prioritet forud for alle andre eller ved kontant Udbetaling, maa der fra et Ejendoms- besidderstandpunkt nedlægges en bestemt Protest imod, fordi det er et Indgreb i den private Ejendomsret. Og Købstadgrundejerne maa protestere imod, at der i nogen som helst Anledning gives Kommunerne Ret til at paalægge Værdistig- ningsskat, da en saadan kun vil være det første Skridt hen imod Indførelsen af en almindelig Grundværdirente, en Beskatningsform, som utvivlsomt vil blive til Ruin for en Mængde af de nuværende Grundejere og medføre en ødelæggende Omvæltning og Utryghed i Ejendomsforholdene her i Landet“. Denne Udtalelse har Fællesudvalget ligeledes tiltraadt, og vi fremhævede i vor tidligere Henvendelse, at vi ved den ikke alene ønskede at varetage Grundejen- dommens Interesser, men at vi tillige havde Blikket henvendt paa de store og alminde- lige økonomiske Interesser, der ere udsatte for at blive ramte, livis vor Realkredit svækkes ved, at Lovgivningen betræder den ved forannævnte Forslag anviste Vej. Efter at Sagen nu har været behandlet i begge Ting og er henvist til det af Landstinget nedsatte Udvalg, tillade vi os herved overfor det højtærede Udvalg yder- ligere at fremhæve, at Værdistigningsafgiften eller Skatten liar den Ejendommelighed, at den foreslaas paalagt en enkelt Del af Befolkningen, medens clen Foranstaltning, den skal blive til Fordel for, kommer den hele Befolkning til gode. Det foreslaas at paalægge Grundejerne en helt ny Skat af en forventet Gevinst, der, om den virkelig kommer til at foreligge, vil blive beskattet gennem forud bestaaende Skattebestemmel- ser, Ejendomsskyld, Formueskat, Indkomstskat. Det foreslaas at lægge en Særskat paa Grundejendommen, uden at der samtidig stilles Forslag om at beskatte den Ikke- Grundejere tilfaldende Gevinst, der kan skønnes at være fremkaldt ved den offentlige Foranstaltning, som motiverer Skatten. Det foreslaas ikke samtidig med at den sær- lige Byrde lægges paa Grundejendommen, da at lette denne for andre, allerede be- staaende Skatter og Afgifter. Den Lov, der gennemføres paa Grundlag af de fore- liggende Forslag, bliver følgelig en Undtagelseslov for Grunde]endommen og tilmed en Undtagelseslov, der i mange Tilfælde vil ramme meget haardt og vil kunne komme til at virke i høj Grad uretfærdigt. Fællesudvalget maa derfor fastholde det af Grundejerne i alle Landsdele over- for Forslaget indtagne Standpunkt. Udvalget maa tilraade, at Afsnit C i Jernbanelov- forslaget udstemmes, men det kan anbefale de fremkomne Henstillinger om Nedsæt-