Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

4 BØRSEN 17. November. oses Øresundstunnelen. Den store Verdenskrig er nu foriia-abentlig endt. En mægtig Udvikling paa sociale og politiske Omraader er i sin Vorden, og gennem al menneskelig Virksom- hed g'aaer der mere end nogen- sinde en kraftig rød Traad, der med alle sine Variationer og Nu- ancer kan sammenfattes under Benævnelsen: „Samfundets Vel“. Et blandft mange andre talende Beviser for denne Kendsgerning €r den usædvanlig intensive Fore- tagsomhed, der yttrer sig i Dan- nelsen af nye store Aktieselska- ber og Udvidelsen, af de forhaan- deaværende. Paa de fleste industrielle Om- raader gør en. frodig Vækst sig gældende, idlet ethrvert Land er bienen tvungen til bag egen Tær- og Bruniees ud'arbejded'e et nyt Tunnelprojekt, der i 1867 garv An- ledning til, at en enigelsk-framsk Komité begyndte at arbejde paa Sagens Fremme og i 1872 opnaa- ■edie at starte det bekendte Kasnial- ’ Tunnel-Selskab paa det aif Haiwks- haw udarbejdede Projekt. Tuninelen skulde giaa fra et Punkt i Nærheden af Calais til St. Margaret ved Dorver, halve en Læ iig.de af 34 km og ligge 100 m under Havbunden. Den vilde komme til udelukkende at bores igennem Kridt imeid ringe Vand- føring og faa Revner. Mam begyndte i Aarene 1879 og 80 at sænke Skakter og bore Stik- tunneler ved foeggie Bredder, saa at man i 1882 efter Sigende ialt var bommen 2 km frem paa hiver Side, da Arbejdet af politiske Grunde blev standset af 'den en- gelske Regering- og i Aaret 1883 Tid regne med en Tilvækst af mindst 60 pCt; og Personantallet ‘ v,il da andrage 1.470,000 X 1,6 = 2.350,000. Godstrafiken var me,d Statsbaner- nes Færger over Øresund i 1911— 12 — 318,500 Tons, og med Øre- sund-Dam/pskibsselsikabet højst ca. 31,500 t (7 t pr. Tur), altsaa ialt i Aaret 1911-42 318,500 + 31,500 — 350,000 Tons, som med 60 pCt. Tilvækst vil blive til 350,000 X 1,6 ~ 560,000 Tons i 1924—25. Taksterne. De danske Statsbaner har i Driftstabet 1913—14 haft en Indtægt af 2,98 Øre pr. Kilometer for hver Rejsende og af 5,44 Øre ipr. Kilometer ifor hiver Ton Godis. Disse Takster har Statsbanerne for ca. 1 Aiar sidein forihcjet meJ 25 pCt. og Forslag til yderligere iFophøjelse er forelagt Rig’Sidaigi&n. Man kan derfor roligt sætte Taksten pr. TaridMometer fra Kø- Lange eHEEGAARD? Ingeniorafdelihg skel at frembringe Produkter, som før hentede® 'Udefra, og saa- ledes bidiver Venden® samlede Pro- djuktrønscviw! kendeligt højnet, thvaratf atter en livligere Vareud- veksling følger og maa følge. I samme Grad maa imidlertid Befordi'ing'smi'dlerne i Antal og Omfang tagie rtil for at holde Skridt med! Udviklingen. Ikke mindst kunne vi her i Nor- den og Skandinavien vente, at SaimfærdJslen i Løibet aif nogle faa Aar vil udvise ©n gianske betyde- lig Tilvækst. En saadan kan ganske vist mø- des paa nogenlunde fyldestgøren- de Maade ved at bygge ^lere Skibe og oprette endnu flere regelmæs- sige Dampfærg-eruter. Men det har vist sig, og er dog vel ogsaa en ubestridt Kendsgier- ning, at naar diet vaade Elciment overspændes ad tør Vej, det vil sige med direkte Jernbaneiforbin- 4else, saa foreligger der en stor Foifttedring.. dej atter vinker tilba- ge paa Industrien og Landbruget. En saadan — man, kunde sige næsten nødvendig Forbedring er en genineangaaendie Jernbanefor- bindelse mellem Sverige og Dati- rnark formedelst ;en Tunnel. Vi ville i nærværende Artikel, støttet paa den Trafik, der hidtil haa- fundet Sted, bevise et Tunnel- foreta^enidjes Rentabilitet, samt gøre Rede for nogle af Tunnel- ens tekniske Enkeitlhed'eaA, som1 vise, hvor gunstigt Naturen har kugt Fonholdene til Rette paa det Sted af Øresund, (hvor den mest behøves, nemlig mellem Køben- havn og Malmø, og dernæst i kor- te Træk pege paa d)en Vej, hvilken det sandsynligivis vil være lettest at følg'e for at starte dette store Foretagende, paa hvis Realisation voi* Lamdsmaind, Hr. Ingeniør Heinrich Ohrt med utrættelig Iver og under store Omkostninger til Projekter og Forarbejder har ar- bejdet i msunge Aar, ligesom lian ogsaa har .fundet en trofast Kiom- pagrion i Våg- og- Vattnbygnadis- ingieiiiørein, Hr. Karptén A. Qvist-' gård i Sverige. Forinden vi jimid- lertæd nærmere gør Rede herfor, vil vi kortelig omtale Projekterne til dien store Tunnel under den engelske Kanal, som Englænder- ne i disse Krigsaiar har isavnet saa umaadeligt, og vil komme til at savne i Fremtiden. Tunnelen under den engelske Kanal. Allerede i Aaret 1834 foreslog den franske Ingeniør Thomé de Gamond at bygge en saiactan Tun- nel af Jernrør, der skulde sænkes ned paa Havbunden, ligesom han ogsaa senere, nemlig i Aaret 1855, efter at have anstillet grundige Fiorundersøgelser, fremlagede Projekt til en 33 km lang Tunnel fonKejserN^P'Oleota Ill.lh’viilkenl skul- de ligge fra 25 til 75 m under Ha^v- .hunden og gaia fra Kap Grisnez li Frankrig til Folkestone i England. Senere foretog Iiugieniiøreme Day og Brunei videre Dybdemaallnger og Boringer, paa Grundlag af hvil- ke Ingeniørerne Hawkghaw, Low hørte op paa fransk Side, efter at man haivde anvenidt ialt 4 Mill. Kr. paa disse Undensøgelisier. Indtil in;u er den altsaa ikke iblevetn til Virkeligihed). Men den vil komme og den vil sikkert blive en. fiiran- isiel Cuccrø, ligesom! ogsaa ailt ty- der paia, at man kun vil støde paa ifaa Vanskeligiheden’ giennem Krid- tet. Øresundstunnelens Rentabilitet. Hvad enten denne nu bliver iStatS’eijendonii for Sverige oig Dan- mark tilsammeai eller et privat Selskabs Ejendom, som faar Kon- cession paa Bygning og Drift, saia ibør den først og fremmest kunne forrente slig. Medens alle Broer, Viadukter og Banerne paa Land tænkes bygget dobbeltsporede, vil main meget vel i en oversk/ueliig Fremtid kunne nøjes med' enkelt Spor i selve Tun- nels Lrækningieirne. Hele Forbiinidelsen, der er tænkt ført over Kalveibodtetrand paa Dæmningen ved FrederiksShiolims Teglværk videre over Aima.gier, derfra igennem en Tunnel nudler Droigiden over til Sialtiliolim, vider© over Saltholini og atter igennem en Tunnel Tinder Plinter end en over til Limlhamn, hvorfra den saa over Land føres ind til Mal- mø, vil med niogenlunide normale Priser som Grundlaig for Bereg- ningen koste ialt højst 90 Mill. Kr. inclusive alle Omikostomgier. Fra Købeniha/vn til Malmø Ho- vedbanegaard vil der blive en Banelængde af 50,7 km, hvoraf de 2 Tunneler kun indtage 14,4 km. tilsammen. Beregningen støtter sig nu paa følgende Tail: ! Tarif kilometer. For d*en 30 km lange Færgerute fra Frihavnen til Malmø lægger Statebanerne 50 Tarafkiloimeter til Grund for sine Takster og Beregninger og paa den 26 km lange Færgerute mel- lem Korsør og Nyborg 40 Tarif- kilo met er. i saimuniø Forhol d kan den 50,7 km lange Rute fra Køben- havn til Malmø beregnes med 85 Tarlfkilometer. Persontrafiken. I iDriftsa-aret 1911 —12 befordrede Staten paa Damp- færgenne over Øres<u.njd! lidit orver 470,000 Personer. Endvidere maa det antages, at Daimpskibsselskaibet „Øresund", der i øvrigt ikke vil ud med Tal- lene, befordrer ca. 1 Mill. Personer om Aaret. Trods Tunnel vil Befordring pr. Dampskib m a aske ikke helt (høre op, men TraÆiktilyæksten vil, for- uden den sædvanlige Tilvækst pr. Aar pa-a alle Samfærdselsveje, sikkert mer end veje op mod de faia. Personer, so;m vælge at sejle. Pei-sonbefordringen over Øre- sunid i 1911—12 androg altsaa 1.000,000 + 470,000 = 1.470,000. Den varlige Tilvækst i Person- beforldrinigien er overalt i Verden gennemsnitlig 6 pCt., ikke minidst d Danmark. Tæniker man sig nu, at Tunnel- en bliver færdig ij Aaret 1924—25, og laider man Kriigsaarene ude af Betragtning-, saa kan man til den bemh-aivn til Malmø til 3 Øre for liver Rejisienide og 6 Øre for hver Ton Gods. En III Klasses Billet vil da kom- me til at krøte 2 Kr., en II Klasses ca. 3 Kr. og em I Klaslses ca. 4 Kr., hvad Folk sikkert gierne vil betale, naar man husker paa, at mn ikke beiiørver at rende hele Vejen1, eller køre 1 Sporvogn, eliter Droske til Havnerade og fra Mal- mø Havneikaj op til Banegaardeii igen, -at man ikke er udsat for Vind og Vejr, at man kommer Ihjurtigieré af Sted, og at ten Del af de Rejsielnidje er mødt til at tage Tunnelruten! for at faa Jerbianetil- slutninig' baade i Købenlhajvn og i Malmø. Man kan altsaa regne med en Brutto-Indtægt al 2>3j0^000X3 + 5 '0,000 x 6 v HAVNEGADE 37, KØBENHAVN K Enooaai 11,3 m, kan man nøjes med at sænke Tunnelens Yderkant ned til 27 m under Havoverfladen, og selv om man bliver nødt till paa Steder at gøre sa^ Danne Komite, som foreløbigt ansætter Ingeniører og Funktio- nærer, vil saa senere paa visse Be- tingelser kunne holdes skadesløs for udlagt Kapital ved at overtage Aktier i det eller ogsaa Maade. Afslutning. ■ Sandhed stolt Opgav-e at gøre det- Dag’en., og da man begynder ved stor© Foretagende til Virkelig- begge Ender af den længste af ih'ed, et Fioanetaigende, som kam ka- neimligi den under 'Glans over de nordiske Landes soim kan Tunnelaimlægiene Og vi belhøiver santlelig ikke 9000 nno ..t ' att gaa til Udlanidiet. -jq = 900 Dagie eller de vandførende Brug af pine,uimatisk Skjold, vil Arbejderne ikke blive udsat for' større Tryk end 2,7 Atmosfærer. | (Man kan. sikkert regne med en ’ Boreliastighed af miindst 10 m om' store Aktieselskab paa anden aftalt Det vil være en i Kunstnernes EfteraarsudstilHf^ Den frie Udstillings Bygning. Daglig 10—4. er ca. 9 km tekniske og finansielle Skaber- Novsd-Bestiifingskontor i Danmark fer n»t- fig8 8owgns4jrøer til og tgimm Dansk Rejsebureaus Lokaler Telf. 8001 T«lf. 41®a Svenske Statsbaners Soveplads-Central Bernstorffsgade 2 (Paooptikonbygninges) Aarhuus Privatbank, stiftet 1871. . Aktiekapital Kr. 9,000,000.— Reserver Kr. 2.500,000.— Alle almindelige Bank- forretninger. lucasso. Boksafdeling. Sparekasseafdeling. Hjemmesparebøsser. Vi kail selv larve Tunnelen. Det maa. haabes, ’ at ogsaa vore Pengetmænd og Ban- 'Pga- Tunnelerne, Flinterendien«, lang, saa toøj st vare rundt 3 Aar. Den kortere Tunnel og dP øvr.i- , . , , , , ° .ker vil forsitaa, at det en (r'~" j ve, der ikke alene kan blive til men jura^geæ, som ka,n og vil m r^ellg Støistedelen bestaar af kompakt. ijøst til dem, som er forudse end« Kalk&ten, dei sikkert ikke kan tro paa Og fæste Lid til, I ges at være lettere gennemborlig'at ,her er det værd at saa. end. Saltlioltorkalken, har man i j = 320 Personer mg til at । bygget flere Tunneller, ogisaa en-1 ______________________ ___________________ befordre 560,000 Tons Gods 5 TogJ kelteporedie, der i Følgie Handibuch] i hver Retaining i Døgnet, eller ICO ‘ °" ~ 8,848,500 Kroner Driftsudgifter. Til at betfordre 2.350,000 Personer 'om Aaret vil d'er behøves højst 10 Tog i hver Ret- ning om Dagen, eller med hvert Tog genæmisnitMg! ^V/X^ou0 Personer oig Ji veirt Godstog genn emsnitl ig = '153 Tons. Ialt m-aa mian altsaa regn« med Driiftsudlg-ifter til 30 Tog i Døgnet eller med 30 X 50,7 X 365- 5 5 5,1 6 5 T o g k i1 o m e t e r o m Aaret. Statsbanernes Drilftsudgifter var .i 1913—14 3,31 Kr., ja undertiden • f. Eks. i 19,07—08 endog kun 2,74 j Kr. og de private Baners Udgifter j gennemsnitlig højst 1,50 Kr. pr. • Togtkilfomieter. Hvis Tunnelbanen, i der skal dirives elieiktrisk, drives af ; et privat Selskab, saia bliver den i sikkeirt billigere at drive, og saa f vil 2 Kr. pr. Togikilometer fuld- ! stændig dæikke over alle Driftsiud- ‘ gifter. Følgelig bliver den saimleidie aarl’iigie Driftsudgift 555,165 X 2 = 1,110,330 Kr. Driftsoverskud. Dette bliver sam- ledes: 8,848,500 - 1,110,330 = 7,738,170 Kr. eller rundt 7% Millioner. For nu at gøre Beregningen fuldstændig sikker, vil vi antag®, at Uihelid! og utfomdisete Udgifter andrager 538,170 Kr. om Aaret, altsaa den samlede aarlige DTitfts- 1,110,330 + 538,170 = Kr., og Overskudet altsaa — 1,648,500 = 7,200,000 af Aktiekapitalen kan da udgift 1,648,500 8,848,500 Kroner. Renten Sikkerhed forventes at blive ,7i2.™^er X 100 = 8 pCt. 90 Millioner Tekniske Synspunkter. Man kun- de befrygte, iatt selve Tunnelerne vil frembyde Van'sikeligihed^r at bygge. Dette vil dog mod en til Vislhed grænsende Sandsynliigthed ikke blive Tilfældet. Det er jo ikke børste Gang, at man har boret Tuiwiieler geninem Kalk og Kridt, og Tekriiken er me- get vel i Stand! til at hamle op med ulbethaigeligie Vatodiaiarer. Da der paa intet Sted, hverken i Drogden eller Flinteremden, findes større Dybder i Tunnellinien enid ge Arbejder paia hele StræknirLg'ein ’ g>øres samtidligt færdis. i T. , , 06 ! Ære for dens Forkæmpere, Igennem Juraibjergene, som for -geinie'urwiisisen.'schaifteiii kun ’ har kostet fra 640 til 970 Kr. pr. Jøb. Meter at fremstille. Regner nian nu for Sikkerhedis Skyld med 4000 Kr. pr. løbende m, saa kan de 2, tilsammen 14,4 km lan- ge Tunnielstrækiniiiniger, ktun koste 57,6 Mill. Kr., hvilken Pris er saa at alle mulige Uheld med Lethed dækfceis. Derfra og til 90 Milt Kr. er der e;t ganske godt alle Anlæg Ulheld, ved Kapitaliserinigieii, Spring til at dække paa Land, Driiftlsaniaiteriiel, Udgifter Forrentning ,i Bygg’eiperio'den etc.; i saa at ingen vel kan tvivle om Fo-I r etagenid ets R en tabilit et. Elektrisk Drift. Det er næsten en] S«])vføilig'e, at en siaadan bør væl- ges. Den er for ,det første noget billigere, far maii Røg, for det tredie kan main vælge større Stigninger og altsaa billåg-ere Anlæg,somkostoimg'er, fol- det fjerde maa diet paa Forhaand antages, at det ikke møder væ- seiitijge Vaniskeligheder at faia Strøm fra Sverige, og for det femte kan man i Nødstilfælde al- ligeiveii gribe til at trække Togene! igennem med Damplokomotiver, i Foretagendets Realisation. Hvad nu Tilvejebringelsen af Kapital og; Startning aif Selskabet angaar, san| har imgieiniør Ohrt .allerede i s'in i Tid faaet Løfte tal. Har nu end gjrøt et Afbræk saa er vi paa den anden Side her iiNor,de,ni ret kaipital'kralftige o®Ka- pit^ein vil saaimæiud me.g’et godt kunne rejses lier. Forarbejder. Men det vil blive nødvendigt at starte en Komite el- ler et Forselskab, der skaffer giaa inatiige Midler tilvej^ (nogle Hun- drede Tusind (Kroner), at grundige Forarbejder kunne foretagies nær- mest ved Sæinikining atf Skakter paa Amager, Sialitholim.' og ved1 Limthairnii for at undersøgte Kal- ken. De forenede Gummi- og Luftringe fabrikker (Schiønning & Arve). Generalforsamlingeii i Gaar. Under Ledelse af Overretssagfø- rer II. H. Schmidt afholdt Akitieseishalbet De foregiede \Gum-' mi- og Luftringefabriker (Schiøn- ning Arvé) i Gaar ordinær Ge- neralforsamling. Bestyrelsens For- mand, /Grosserer Max Lester, fremlagde Regnskabet og øfgav følgende Aarsberetning. Det forløbne Driftsaar fra den 1. September 1917 (til den 31. Au- gust 1918 udviser, at Selskabet i det sidste Aar har hlaft et (Nøtto- salg /af Kr. 2,225,615.55 (imod> Kr. det andet undgaar 4,506,988.28 i Fjor), medens Sel- skabets Produktion, til Salgspris i samme Tidsrum har udgjort Kr. 2,131,156.89 (imod /Kr.4,608,284.37 i Fjor). Driftsregnsikiaibet udviser altsaa en betydelig Nedgang til knapt det halve i Salg1 og /Produk- tion i Forhold til det foregaaende Driftsaar. Dette illustrerer bedst, at idet afsluttede Regnskhb^a^r har været det vanskeligst© og mest brydsomme, som Fabriken i ad- skillige Aar har haft. Fabriken, har saa godt som hele Aaret været færdig i Løbet af et Paj Maane- der. < Hvad selve J)riftsregnska!bet an- gaar, tillader jeg mig at hermes til det trykte Regnskab. Da Selsikalbetts Handelsomkost- ninger i det forløbne Aar til Trods for den (mindre Produktion hiar været omtrent uforandret, bliver Netto-Av’ancen ogsaa procentujafli1- ter mindre end det foregaaende Aar, hvilket bevirker, at jNetto- Overskudet, der i F'jor var Kr. 1,557,958.56, i Aar kun udgør Kro- ner 664,738. Hvad anga'ar Selskabets Status, saa er Tallene paa Aktivsittøn kun undergaaet en nævneværdig Forandring paa Kontoen y,Kasse- & Bankbeholdninger“, der er gjaaet ned fra Kr. 1,355,937.48 til Kr. 315,777.21. Differencen (Sikyl- des foruden de i Fjor udbetalte Beløfbl til Udbytte og Krigsskat (det sidste Beløb ;ca. Kr. 300,000) en Del forudbetalte Beløb for don nye Bygning, Maskiner og Varer. Hvad iPassivsiden angaar, er nævneværdig Forskydning kun at bemærke i Posten „diverse Kredi- torer" , der er gaaet ned sned ca. Rr. 100,000, medens Reserve- & om fransk Kapi- | har saa godt som hele Aaret væ^t Fornyelsesfonden er ga'aet op med | uden Raagummi, ligesom den kun Kr. 70,000. ^Henlæggelsen til Stats- * med stort Besvær pg til meget høje s Og Kommuneskat er gaaet ned med I Priser har kunnet . anskaffe de > C£u Kr> 300,000, nemlig det Beløb, | øvrige til fabrikationen nødven-; som j 'Mellemtiden jer udredet i * dige Raastoffer. Naar Fabriken ’ gkat. alligevel kan fremlægge et efter ? maajko Krigen i dette Forhold, Forholdene nogenlunde ordentligt ’ Regnskab, kan dette tillægge,s 'den Omstændighed, at Flaibrikens tek- niske Afdeling’ — ved /Hjælp af Regen erater, som Fabriken »selv fremstiller — har kunnet holde denne i fuld Drift pg beskæftiget omtrent Halvdelen af sin Arbejds- styrke. Kirurgisk Afdeling har ved Hjælp fra Regeringens (Siide kun- net arbejde med faa Arbejdere, hjvorimod Automobilrin ge-Afdfejinf- gen har været fuldstændigt stand- set og Cykleringe-Afdelingen kun i kort Tid har virket med ind- skrænket Drift. Hvad angaar den til Udvidelse aif (Automobil- og Cykleringe Fa- brikationen paiabegyndte Bygning, vil denne antagelig være fuldt Udbyttet bestaar af: Aarets pverskud Kr. 524,498.69, overført Saldo fra forrige Aar Kr. 140,239.31, ialt Kr. 664,738, deraf foreslaas henlagt til Reserve- & Fornyelsesfond |Kr. 94,411.11, ud- betalt i Tantiemer Kr.67,292.46, ti0 Aktionærerne 15 pCt. af Aktieka^ pitalen Kr. 375,000, ialt Kr. 536,703.57. Rest ;Kr. 128,034.43 overføres i ny Regning. Jeg; tillader mig endnu at be- mærke, at ,de (tidligere Åars rige- lige Henlæggelse til Skat har be- virket, at der i Aar ikke behøves at (henlægges .noget til Tmødegaael- se af saadan. Generalfors'aiinlino’en uden Diskussion Decharge foæ Regnska- bet og genvalgte .Apoteker \Alfr.