Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

7 4. Til den høje Regering og Rigsdag. Igennem flere Aar har der af Kommunerne fra Silkeborg til Bramminge været valgt en Komité til at virke for snarlig Fremme af et Statsbaneanlæg: Silkeborg— Bramminge og har Komitéen i den Anledning bl. a. ogsaa indbragt Egnens og øvrige interesserede« ønsker for den af Ministeriet for offentlige Arbejder i 19C4 nedsatte J ernbanekommissi on. Komiteen — der nu endvidere er suppleret med et af Ribe Byraad valgt Medlem — har med Glæde set Kommissionens Arbejde og Overvejelser bl. a. resul- tere i Indstilling af formeldte Baneanlæg, og med lige Taknemmelighed har man gjort sig bekendt mød den højtærede Trafikministers Lovforslag om ny Jernbaneanlæg, i hvilket nævnte Bane er optagen, samt bemærket den Velvillie, hvormed ogsaa Forslaget om denne Bane er blevet modtaget i Folketinget. Uagtet Komiteen nu nærer det sikre Haab, at Lovforslaget om en Statsbane Silkeborg—Bramminge eller Funder— Bramminge, som den benævnes, af Lovgivningsmagten vil blive ophøjet til Lov, vilde man dog gerne have Adgang ti] for den høje Regering og Rigsdag dels at fremdrage nogle af de Momenter, som efter vor Formening særlig tale for Anlæget, dels at fremhæve de Ønsker, som de paagældende Egne nære med Hensyn til samme. Hvad Banens Betydning for den gennemgaaende Trafik angaar, da mener Komiteen fuldt ud at kunne bekræfte Rigtigheden af. hvad herom indeholdes i Kom- missionens Betænkning, og af, hvad der med saa stor Dygtighed er fremført i Folke- tinget af lokale Folketingsmænd, idet Banen utvivlsomt vil kunne optage ej alene fra dens eget Opland, men ogsaa fra hele det nordlige Jylland en stor Del af den gen- nemgaaende Trafik, som nu belaster ej alene Vestbanen, men særlig ogsaa Østbanen. Det maa i saa Henseende bemærkes, at Banen ved sin umiddelbare Forbindelse med Langaa—Silkeborg-Banen kan optage Trafikken fra og til det nordlige og nordøstlige Jylland; den vil i det hele taget ved sit Endem aal Bramminge, der er i lige Forbindelse med den slesvigske Vestbane, og ved sin nære Forbindelse med Esbjerg i fuldeste Maal kunne betjene en meget stor Del af Jylland som Eksportbane. Men ved Siden heraf vil Banen, naar den foreslaaede Hovedretning Silkeborg —Funder—Grindsted—Bramminge fastholdes — hvilken Hovedretning bl. a. ogsaa har den Fordel, at den ikke vil berøve de gamle Byer Ribe og Varde deres Opland — komme til at virke overordentlig gavnlig som Lokalbane og komme til at betjene en Egn, der ej alene hidtil liar kunnet betegnes som jernbanetom. men tillige meget sted- moderligt udrustet med Hensyn til Samfærdselsveje. Det er ikke for meget at sige, at Banen saa godt som overalt vil komme igennem Egne, der for Tiden liave 3—5 Mil til Købstad, ofte ad tarvelige Veje, og hvad det vil sige for Land- og Skovbrug m. v., kan enhver indse. Det bliver under saadanne Omstændigheder umuligt at vinde frem. Faa vi derimod Banen, ville Forholdene med eet Slag forandre sig. Den vil nemiig komme til at føre igennem eller om ved store Skovstrækninger og Plantager, hvis Udbytte ikke nu tilnærmelsesvis kan udnyttes; store Mosestrækninger kunne blive indbringende som Brændselsmateriale og ikke mindst ved Opdyrkning (Mosekultur), Heder kunne kultiveres, Jorderne i det hele grundforbedres ved Tilførsel af Mergel og Kunstgødning, Mejeridriften kan udvikles ved lettet Transport af Foderstoffer og Pro- dukter, en Del af Strækningen vil avancere lettet Tilførsel af Vejmateriale, som hidtil har været yderst vanskeligt at faa, kort sagt, det er i mangfoldige Retninger, at et saadant Baneanlæg bevirker Opsving for de Egne, der komme i Forbindelse dermed. Ogsaa de Købstæder og Handelspladser, der opnaa lettere Forbindelse med deres Opland, have selvfølgelig stor Nytte af Baneanlæget. l)en midtjydske Længdebane er et gammelt Ønske og et mangeaarigt Haab lios den store Landsdel af Jylland, der kommer til at nyde godt af den, og det er naturligt, ja retfærdigt, at der ved Anlæg af en saadan Bane afhjælpes en længe og dybtfølt Trang. Det er derfor Komiteens ærbødige og indstændige Andragende til