Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
For hvis Skyld anlægges Banen? Der siges, at det er de Kommuner (fra
Grindsted til Veerst), der staa samlede om Lunderskov-Linien, for hvis Skyld Banen
skal anlægges, og at clet derfor maa være disse Kommuners Ønsker og ikke Byer-
nes, der skal tages Hensyn til.
Vi maa gøre en bestemt Indsigelse imod denne ensidige Opfattelse. — At de
paagældende Kommuner have et i høj Grad berettiget Krav paa at komme i Jernbane-
forbindelse med Omverdenen, skulle vi være de sidste til at bestride, og vi indrømme
dem ligeledes den fuldeste Ret til at udøve den væsentligste Indflydelse paa Banens
Retning, Stationernes Beliggenhed etc. indenfor disse Kommuners egne Grænser. Der-
imod maa vi hævde, at Banelinierne ogsaa etableres for Byernes Skyld, at Byerne og
de dem nærmest liggende Kommuner have lige saa store og vigtige Interesser at vare-
tage som de fjernere Lanclkommuner, og at det maa være Byen og dens nærmeste
Omegn, der have Hovedindflydelsen paa Banens Anlæg og Retning, hvor den føres
ind til Byen.
Hvilke Interesser veje mest ? Naar der skal tegnes Bidrag til Banerne,
blive Byerne som Regel ikke forbigaaede. I det foreliggende Tilfælde er det jo til-
med ikke en enkelt Bys Interesser og Ønsker, der skulle afvej es imod samtlige interes-
serede Landkommuners. Vi møde lier som Repræsentanter ikke alene for Kolding
Købstad, men for en ikke uvæsentlig Del af de Landkommuner, som ere interesserede
i Banespørgsmaalet, og som Banen ikke vil komme til gode, hvis dens østlige Gren
føres til Lunderskov i Stedet for til Kolding, og vi have endvidere Tilslutning af Re-
præsentanter fra Vejen; og hvis Størrelsen af de Bidrag, sem frivilligt ydes til et
Baneanlæg, i nogen Grad er Maalestok for de Interesser, som staa paa Spil, kan
det dog vel have nogen Betydning, at vi repræsentere over Halvdelen (nærmere 2/3)
af de Bidrag, som der vil blive Tale om, naar Banen skal anlægges.
Kolding Købstads særlige Interesser. Foruden den almindelige Interesse, Kol-
ding har af gode Oplandsforbindelser, liar Byen tillige, som en ikke helt ubetydelig
Havne- og Handelsplads, en særlig Interesse i at komme i den bedst mulige Forbin-
delse med hele Jernbanenettet paa saadan Maade, at andre Havnebyer (f. Eks. Vejle
og Esbjerg) ikke blive begunstigede paa Koldings Bekostning. Vejle og Esbjerg have
Udsigt til, ved Jernbanelovens Gennemførelse, at opnaa langt bedre Forbindelse mecl
det midtjydske Banenet end Kolding, og vi vilde betragte det som en enestaaende
Tilsidesættelse af Koldings Interesser, hvis vore her fremsatte meget beskedne Ønsker
bleve afviste.
Da det muligvis ikke er alle cle Herrer bekendt, hvilken Betydning Kolding
har som Havne- og Handelsplads, tillade vi os at henvise til vedlagte Henvendelse fra
Kolding Handelsforening til Kolding Byraad, hvori findes statistiske Oplysninger om
Trafikken paa Kolding, sammenlignet med andre Byer.
Til Slutning skulle vi kun fremhæve, hvad der allerede ved Sagens tidligere
Behandling er gjort gældende, at da Banen for en stor Del kommer til at gaa igen-
nem fattige og tyndt befolkede Egne, vil den vanskeligt kunne gennemføres med
mindre Statstilskud end 3/t af Anlægssummen.
Marts 1908.
(Underskrifter.)