Matematikens Betydning og Anvendelse
Forfatter: A. S. Guldberg
År: 1870
Forlag: Forfatternes Forlag
Sted: Christiania
Sider: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tallinien og synslinien til månen. Forat gjøre
sagen forståelig, ville vi i figuren på næste side
tænke os, at cirkelen om O forestiller en jord-
meridian, der som bekjendt kun lidet skiller sig
fra en cirkel i sin form *).
Punkterne P og p være jordens to poler, linien
Pp, der tænkes lagt mellem polerne, er jordens så-
kaldte axe; lodret på denne ligger ækvator, soin
skjærer vort meridianssnit i aq, der står lodret
på Pp, De to iagttageres sted være i Ä og B,
det ene nordenfor, det andet søndenfor æqvator.
Vertikallinien i A o: lodlinien, der angives af
et blylod ophængt i en snor, er linien AO fra
A til jordens centrum; forlænget opad er denne
linie AZ. På samme vis er vertikallinien i B
linien BZ'.
I det øieblik månen kulminerer, befinder
den sig i samme plan som meridianen, hvori
de to iagttagere ere. Lad månens sted være
M, så sees den af iagttageren i A i retning af
linien AM, der med vertikallinien AZ danner
vinkelen x. Denne vinkel måles af iagttageren
i A; ligeså måles vinkelen y, som er vinkelen
mellem vertikallinien BZ' og synslinien BM til
*) Jordens form er en ellipsoide; et meridiansnit er
en ellipse, men som skiller sig så lidt fra en cirkel
i sin form, at øiet ikke formår at se nogen forskjel,
og skarpe målinger må til forat påvise denne forskjel.