Matematikens Betydning og Anvendelse

Forfatter: A. S. Guldberg

År: 1870

Forlag: Forfatternes Forlag

Sted: Christiania

Sider: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
tallinien og synslinien til månen. Forat gjøre sagen forståelig, ville vi i figuren på næste side tænke os, at cirkelen om O forestiller en jord- meridian, der som bekjendt kun lidet skiller sig fra en cirkel i sin form *). Punkterne P og p være jordens to poler, linien Pp, der tænkes lagt mellem polerne, er jordens så- kaldte axe; lodret på denne ligger ækvator, soin skjærer vort meridianssnit i aq, der står lodret på Pp, De to iagttageres sted være i Ä og B, det ene nordenfor, det andet søndenfor æqvator. Vertikallinien i A o: lodlinien, der angives af et blylod ophængt i en snor, er linien AO fra A til jordens centrum; forlænget opad er denne linie AZ. På samme vis er vertikallinien i B linien BZ'. I det øieblik månen kulminerer, befinder den sig i samme plan som meridianen, hvori de to iagttagere ere. Lad månens sted være M, så sees den af iagttageren i A i retning af linien AM, der med vertikallinien AZ danner vinkelen x. Denne vinkel måles af iagttageren i A; ligeså måles vinkelen y, som er vinkelen mellem vertikallinien BZ' og synslinien BM til *) Jordens form er en ellipsoide; et meridiansnit er en ellipse, men som skiller sig så lidt fra en cirkel i sin form, at øiet ikke formår at se nogen forskjel, og skarpe målinger må til forat påvise denne forskjel.