Matematikens Betydning og Anvendelse

tallinien og synslinien til månen. Forat gjøre sagen forståelig, ville vi i figuren på næste side tænke os, at cirkelen om O forestiller en jord- meridian, der som bekjendt kun lidet skiller sig fra en cirkel i sin form *). Punkterne P og p være jordens to poler, linien Pp, der tænkes lagt mellem polerne, er jordens så- kaldte axe; lodret på denne ligger ækvator, soin skjærer vort meridianssnit i aq, der står lodret på Pp, De to iagttageres sted være i Ä og B, det ene nordenfor, det andet søndenfor æqvator. Vertikallinien i A o: lodlinien, der angives af et blylod ophængt i en snor, er linien AO fra A til jordens centrum; forlænget opad er denne linie AZ. På samme vis er vertikallinien i B linien BZ'. I det øieblik månen kulminerer, befinder den sig i samme plan som meridianen, hvori de to iagttagere ere. Lad månens sted være M, så sees den af iagttageren i A i retning af linien AM, der med vertikallinien AZ danner vinkelen x. Denne vinkel måles af iagttageren i A; ligeså måles vinkelen y, som er vinkelen mellem vertikallinien BZ' og synslinien BM til *) Jordens form er en ellipsoide; et meridiansnit er en ellipse, men som skiller sig så lidt fra en cirkel i sin form, at øiet ikke formår at se nogen forskjel, og skarpe målinger må til forat påvise denne forskjel.