Matematikens Betydning og Anvendelse

68 nemlig trianglet blive af en så langstrakt form, at i det forminskede billede ville de to sider vise sig som to parallele linier, der intet skjæ- ringspunkt have. Og selv om man formåede at måle vinklerne og udføre konstruktionen med uhyre nøiagtighed, vilde de to sider i et sligt langstrakt, smalt triangel blive meget usikkert bestemte. Den form, som trianglet bør have, forat målingerne skal føre til det bedste resul- sat, er, at siderne i trianglet ere nogenlunde lige lange, i ethvert fald inå ikke to af siderne være uforholdsmæssig lange imod den tredie. Det er imidlertid umuligt at skaffe trianglet en slig form. Selv om man' valgte jordens nord- og sydpol som de to hjørner i trianglet, hvis tredie hjørne er himmellegemet, så vil selv ved månen, der er os forholdsvis nær, trianglets form blive meget langstrakt. Men hertil kom- mer en anden vanskelighed: hvorledes kan man se fra et punkt på jorden til et andet, som lig- ger hundreder af mile derifra? Det er jo umu- ligt. Det skulde derfor alene af denne sidste årsag synes umuligt at anvende metoden. Ved en liden modifikation lader den sig dog anvende. To iagttagere på samme jordmeridian stille sig på hver sin side af ækvator og måle på en forud aftalt tid på samme klokkeslet månens såkaldte zenitdistans o: vinkelen mellem verti-