Matematikens Betydning og Anvendelse

83 lysende pletter eller skyer. Dette er de såkaldte lyståger eller tågepletter. Simon Marius opda- gede den første af disse i året 1612 i stjerne- billedet Andromeda. 1 1656 opdagede Huyghens en stor lyståge i Orion; den har en yclerst uregelmæssig form. 1 året 1716 kjendte Halley endnu kun 6 lyståger; Lacaille's og Messier's observationer bragte antallet op til 96, men Herschel alene opdagede ved hjælp af sit mæg- tige teleoskop 2 500. Lystågernes form er høist forskjeilig; de fleste have dog en langagtig, oval eller rund linseform. De adskille sig i to ho- vedklasser, de opløselige og de ikke opløselige. De første vise sig under meget stærk forstør- relse at bestå af en mængde små stjerner, de sidste synes at bestå af en lysende tågemasse — ligesom kometerne — hvori undertiden en fastere lysende kjærne viser sig. Herschel antog disse tor fixstjerner eller sole, der stode i begreb med at dannes. Efter den samme astronoms observationer er det sandsynligt, at vor sol er en af de tusinder og atter tusinder af stjerner, hvoraf melkeveien består, og at hele melkeveien udgjør en eneste tågeplet, der har formen af en linse, og som bevæger sig fremad i verdensrummet. Afstandene mellem de yderste sole i denne lyståge ere rimeligvis så store, at lyset behøver århundreder forat nå frem. Det 6 *