Fyens Stiftsbogtrykkeri Gennem 150 Aar
Et mindeskrift ved Carl G. Fich

Skrifterne til Græsk og Hebraisk findes endnu i Bogtrykkeriet, hvorimod Runeskriften for længe siden maa være kasseret. Den 1ste Januar 1812 udgav Søren Hempel et »PrøvesAftryk af de i Fyens Stifts Adressecontoirs Bogtrykkerie værende danske, latinske, græske, hebraiske og Current* Skrifter samt Zifre, Karakterer, Tegn, Røsgener, Figurer, Linier og Streger m. v.« (12 Sider, 8VO). Fraktur var ikke medtaget. Den 1ste Maj 1829 udgav han en ny Skriftprøvebog, »Officinets ærede Velyndere ærbødigst og venskabeligst tilegnet«. I denne faar man imidlertid god Underretning om, hvad der forefandtes af Skrifter, idet der i en a£ disse Prøvebøger af M. C. Hempel er tilføjet en Angivelse af, hvor meget der er for Haanden af hver Skrift. Der var et efter Datidens Forhold ret betydeligt Antal forskellige Skrifter, og ogsaa kvantitativt maa det — selv regnet efter Nutids* forhold — siges at have været et godt forsynet Bogtrykkeri. Af en meget smuk Fraktur fandtes: Lille Sabon (31 kg), Lille Missal (35kg), Grove Canon (10kg), Lille Canon (12V2kg), Dobbelmittel (6kg), Tekst (12V2kg), Tertia (15 kg), Grove Mittel (25 kg), Lille Mittel (200 kg), Lille Cicero A (100 kg), Lille Cicero B (200 kg), Grove Korpus paa Cicero Kegel (200 kg), Korpus (200 kg), Bourgeois paa Korpus A (125 kg), Bourgeois paa Korpus B (200 kg), Bourgeois paa Korpus C (200 kg), Petit (150 kg), Nonpareil (25 kg), Perle (12 kg). Af den smukke karakteristiske Schwabacher, der forefandtes i Cicero, Korpus og Petit, er Cicero*Skriften endnu i Behold i Sætteriet, omend kun i et ganske ringe Kvantum. En særdeles fin Antikva, af et meget ædelt fransk Snit, var til Stede i ikke mindre end 12 Grader og i meget betydelige Kvanta. Og en tilsvarende Kursiv fandtes i 6 Grader fra Petit til Tekst, ligeledes i meget store Kvanta, f. Eks. ikke mindre end 100 kg Korpus. De store Bog* staver til denne Skrift er ikke absolut vellykkede, da de er noget uregelmæssige, og navnlig ikke alle har samme Hældningsgrad. Derimod er Antikvaen overordentlig smuk, af næsten nøjagtig samme Snit som den Type, hvormed Landmandsbankens i Oktober 1921 udsendte, i Hertz’s Bogtrykkeri i København udførte, Festskrift er sat. Dette turde være en fin Kompliment til den Stempelskærer, der altsaa for over 100 Aar siden med Datidens mangelfulde tekniske Hjælpemidler har kunnet skære en saa smuk Typematrice. Typen er dog knap saa kraftig som den, der benyttedes i oven* omtalte Værk. I w <X I