Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

118 Arkimedes. Solskinnet, men forøvrigt er Alt stille og taust. Den hele By og omgivende Leir synes at være uddød, eller at væie gaaen til Hvile i den hede Middagstid; Varmen er ogsaa fast uudholdelig, intet Vindpust, ingen venlig Sky vil et Øieblik dække for den glødende Sol, der kaster sine Straaler næsten lodret ned og bringer Beget og Tjæren til at smelte paa de romerske Krigsskibes Dæk. Men hvad bestille da disse Folk der henne paa Muren? Forgjæves kaster en og anden romersk Officer eller Soldat sit Blik derhen forat udfinde, hvad de have for; Afstanden er for stor til at se tydeligt med ube- væbnet Øie. Nu og da glimter det i Solen som af blanke Skjolde, men selv om Romernes Konsul var personlig tilstede, vilde han ikke kunne forstaa, hvad disse Mænd bestille. En gammel, hvidhaaret, togaklædt Mand gaar omkring og uddeler sine Befalinger; han opstiller sine Mænd paa Muren som en Officer sine Soldater. Men vi se ingen Vaaben, ingen af de saa frygtelige Katapulter og Ballistei, derimod har hver Mand flere store og skinnende Speile, saaledes som vi finde dem i de rige og fornemme Syra- kusaneres Pragtværelser. Disse Speile stille de op paa Stativer, lignende dem, som Astronomerne benytte til sine Kvadranter og Cirkler, naar de betragte den mørke Nats funklende Stjerner. Alt udføres med Raskhed og Sikkerhed; man skulde tro, at disse Folk stadigt maa have syslet med slige Sa- ger, og det forholder sig ogsaa saa, thi de ere fra Værk- stederne, hvor alskens mekaniske Sager forarbeides. Hist og her er et og andst i Uorden; den lividhaarecle Olding nærmer sig Gruppen, hvor Arbeiderne stikke Hovederne