Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

142 Om Skandinaviens Sandsynlighed for Krig. Fred ligetil 1788, naar bortsees fra dets forholdsvis ube- tydelige Deltagelse i den tydske Syvaarskrig (1756—62). Krigen med Rusland varede til 1790, hvorpaa Fred ind- traadte indtil 1808, da Krigen paany brød løs med Rus- land og Norge-Danmark, indtil Freden sluttedes i 1809. Endelig har Sverige Krigen mod Frankrig i 1813 og Norge-Danmark i 1814, hvorefter paany en lang Freds- periode indtræder, der har varet lige til vore Dage. Er det nu Sandsynlighed for, at denne lange Freds- periode fremdeles skal vare ved? Sund Fornuft vil svare Nei. Er det sandt, at Krigene skyldes Aarsager, som det enkelte Menneske ikke efter Behag kan forandre og op- hæve, vil Krigen i sin Tid komme med uafviselig Nød- vendighed. Man behøver ikke derfor at være Fatalist og tro, at der forud er bestemt et vist Antal Krigsaar og Fredsaar for et Folk, men kun tro, at Krigene sendes Folkene som et Tugtens Ris ligesom Farsot, Hungersnød, og andre Ulykker. Krigene har sikkerlig sin Statistik ligesom Ildebrande, Skibbrud, Forbrydelser o. s. v., om end ingen endnu har paataget sig at eftervise samme. Det er ikke tvivlsomt, at Kristendommen og Civilisationen, jo mere de trænge gjennem, formindske Krigenes Hyp- pighed. Historien viser dette klart og tydeligt; Krigen ophører dog derfor ikke med en Gang, men vil vedblive saa længe, som Mennesket beholder sin gamle Natur og ikke formaar at bekjæmpe sine Lidenskaber og ophøre med at synde. Det forholder sig rimeligvis paa en noget lignende Maade med Krigene blandt Folkene som med Forbrydel- serne inden det enkelte Samfund. Har man ved Stati- stikens Hjælp fundet, at der aarligt falder et vist Antal