Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger
Forfatter: A.S. Guldberg
År: 1882
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5(04)
DOI: 10.48563/dtu-0000268
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Den moderne Naturvidenskab
Dværge, smaa af Skikkelse, men forfærdeligt stærke, som
arbeider i Jordens Indre som Bjergmænd, Smede o. s. v,
er Naturkræfterne at ligne ved. Lykkelig den, hvem de
velvilligen hjælpe, men ve den, som ved Letsind og Ufor-
stand paadrager sig deres Vrede og Hævn! I Virkelig-
heden havde den raa Germaner saavel som den dannede
Græker og Romer en Anelse om Naturkræfterne.
Vi tage neppe Feil, naar vi anse Mythernes Giganter,
Jotuner og Eventyrenes Dværge, Huldre og Nisser som
Repræsentanter for Naturkræfterne. Middelaldrens Alky-
mister nærede lignende Anskuelser, men var dog komne
et Skridt længere frem. I deres Søgen efter »de Vises
Sten«, som blandt andet skulde have den Egenskab at
kunne forvandle alt uædelt Metal til purt Guld og at
læge enhver Sygdom, fik de under deres Experimenter
ved. Smeltediglen mere og mere Syn paa, at Naturens
Processer foregaa ikke vilkaarligt, men efter visse forud
bestemte Love. Det var det samme — om end paa en
anden Vis og under andre Former — som Galilei
fandt, da han opdagede, at alle Legemer faldt efter en
bestemt Lov, at der hengik en bestemt Tid, inden et
Legeme naar Jorden, naar man slipper det fra en vis
Høide, og at der til en given Faldhøide svarer en bestemt
Faldhastighed. Han fandt endvidere, at man ad matliema-
tisk Vei kunde beregne denne Faldtid og Faldhastighed.
Herved var en overordentlig stor Opdagelse gjort, bane-
brydende for den hele Naturvidenskab, thi herved saa
man, hvad en Naturlov vil sige, og man fik en Anelse
om, hvilken Vei man havde at gaa forat aflure — om
man saa tør sige — Naturen dens Hemmeligheder, at
faa at vide de Trylleord, der skulde udtales forat kalde