Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

12 Den moderne Naturvidenskab. død Frø, hvoraf Huden var flaaet, ved et Par Kobber- hager over et Jernrækværk og iagttog, naar Vinden satte den i Bevægelse, nu og da heftige Rykninger i Frøens Ben. Han søgte Forklaringen i Luftens Elektricitet; men 17 Aar efter gav Alexander Volta, ligeledes Italiener, en anden Forklaring, nemlig at der fremkom en elektrisk Strøm, naar to Metaller f. Ex. Kobber og Jern adskilte ved et fugtig Legeme forbindes med en Metaltraad, og han konstruerede 2 Aar derefter sin berømte Søile, hvor- ved man for første Gang fik en vedvarende elektrisk Strøm. Aaret efter dekomponerede Nicholson og Carlisle Vand ved Hjælp af den voltaiske Søile; de satte de to Poltraade i Vand og iagttog, at en Mængde Blærer steg, i Veiret. Ved at opsamle disse under Glas fandt de, at Vandet var dekomponeret i sine to Grundbestanddele Vandstof og Surstof. I 1807 opdagede Davy ved Hjælp af den voltaiske Søile Kalium og Natrium. 1820 op- dagede Dansken Ørsted — ogsaa ved et Tilfælde kan man sige — at en Magnetnaal, der bringes i Nærheden af en elektrisk Strøm, gjør et Udslag. Denne tilsyne- ladende ubetydelige Ting bar i sig Spiren til Telegrafen. 13 Aar senere blev ogsaa den første Telegraflinie anlagt, rigtignok ganske kort, mellem det fysiske Kabinet og Observatoriet i Göttingen af Gauss og Weber. Kort etter opdagede Englænderen Fare clay Induktions- og Elektro-Magnetismen, der spiller en saa stor Rolle i vore Dage i Medicinen og i Anvendelsen af Elektricitet som bevægende Kraft. 1835 opdagede Amerikaneren Morse Tryktelegrafen, som benyttes den Dag idag. Med Under- støttelse af Regeringen fik Morse anlagt en Telegraflinie,