Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Den moderne Naturvidenskab. 11 godt forklare Maskinens Gang, men kun en af dem er rigtig. Er det os imidlertid umuligt at faa Adgang til Maskinens Indre, kan vi ikke med Sikkerhed afgjøre, om ■denne eller hin Gjætning er rigtig. Lignende gjælder i Naturen. Vi se Virkningerne af Naturkræfterne, men disse selv kan vi ikke se; vi kan ikke trænge ind i det skjulte af Naturens Værksted og se den bevægende Kraft. Imidlertid er der stor Forskjel paa Hypothesernes Værd. Enkelte som f. Ex. den saakaldte Vibrations- theori om Lyset, ifølge hvilken Lyset frembringes ved Svingninger, er, om end ikke fuldkommen bevist, dog gjennem utallige Overensstemmelser mellem Beregningerne og Forsøg og Iagttagelse af Lysfænomener i høi Grad sandsynlig. Det samme gjælder Newtons Lære om Lege- mernes gj ensidige Tiltrækning. Det er forøvrigt eiendomnieligt især for den senere Tid, hvor prøvende og mistænksomt man stiller sig lige- overfor Hppotheser, hvoraf man i tidligere Dage havde kun altfor mange, og som truede med at formørke Viden- skabens erobrede og fundne Sandheder. Netop i denne Henseende tør man sige, at der i vort Aårhundrede er gjort betydelige Fremskridt i en mere sand og nøktern videnskabelig Methode. Betydningen af den experimentelle Methode saavelsom af Hypothesen se vi fortræffeligt oplyst gjennem de Frem- skridt, Læren om Elektriciteten har gjort i Løbet af de sidste 100 Aar. Det var den 6te Novbr. 1780, at Aloisio Galvani, Professor i Bologna, gjorde sin berømte Opdagelse af den Art Elektricitet, som efter ham har faaet Navnet Galvanisme. Det var atter et Tilfælde, som gav Stødet til Opdagelsen. Han havde ophængt en