Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

10 Den moderne Naturvidenskab. man opstiller disse Hypotheser er ikke altid, fordi man vil finde Grunden, den dybeste Aarsag til Fænomenerne, skjønt dette selvfølgelig var det. ønskeligste, men hyppigt kun — som oven nævnt — fordi man ønsker at samle en Række Fænomener under et fælles Hele. Det er derfor ikke sjælden, at man træffer i Videnskaben Hypotheser, om hvis Urigtighed enhver Naturforsker er overbevist. Den nuværende Hypothese om Magnetismen, der betragtes som Resultat af to magnetiske Fluida, et positivt og et nega- tivt, kan tjene som Exempel herpaa. Man bibeholder den dog indtil videre, fordi den praktisk set er bekvem og forklarer de forskjellige magnetiske Fænomener f. Ex. at en Magnetstav, der brækkes over, bliver til to nye Mag- neter, at Kompasnaalen peger mod Nord og Syd o. s. v. Lignende gjælder om Darwins Hypothese om Arternes Oprindelse og flere andre. Ligeoverfor disse Hypotheser har Videnskaben Experi- mentet, som afgjør deres Berettigelse eller ei. Dog — rettelig talt — kan Experimentet alene besvare med Sikkerhed Spørgsmaalet, om hvorvidt Hypothesen er usand. Gjennem Experimentet stilles der et Spørgsmaal til Na- turen, og dens Svar er: »Det kan være saa« og »Det kan ikke være saa«. Det sidste Svar er tydeligt og afgjørende, derimod ikke det første, som er tvivlsomt og ubestemt. Men des- værre det kan ikke være anderledes. Naar vi se en Maskine f. Ex. et Uhr bevæge sig, men den bevægende Kraft er skjult for os, saa kan man opstille flere Gjæt- ninger om denne Kraft; en kan gjætte paa en spændt Fjeder, en anden paa Lodder, der sænkes ved Tyngden, en tredie paa Elektricitet. Alle disse Gjætninger kan lige