Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Den moderne Naturvidenskab. 9 Men ikke mindre vigtig end Iagttagelsen er For- søget eller Experimented som er særlig karakteristisk for den nuværende Videnskab og var saagodtsom ukjendt for de gamle Grækere og Romere. Ved Forsøget frem- tvinger Mennesket en kunstig Situation, man stiller Na- turen paa Prøve og giver den Spørgsmaal at besvare. Naar saaledes Kemikeren blander visse Stoffer sammen og udsætter Blandingen for Indvirkning af Lys, Varme eller Elektricitet, dannes der visse kemiske Forbindelser, og han gjør cla et Experiment eller Forsøg. Dette Experi- ment kan han gjentage saa ofte han vil, han kan fore- tage Forandring i Stoffernes Blanding, i deres Mængder o. s. v. Erfaring har da gjennem tusinder af Forsøg vist at Stoffene indgaar sine Forbindelser efter visse bestemte Love, og at der aldrig sker nogen Afvigelse derfra. Dette, at Naturfænomenerne lyde faste Love, er gjennem Forsøgr fastslaaet paa næsten alle Omraader af Videnskaben og er i vore Dage bleven en Troessætning, der er Grundvold for alle vore Betragtninger og Studier over Naturen. Deraf hidrører Talen om »de evige Naturlove«, et Udtryk, som forøvrigt i vore Dage ogsaa har været mis- brugt. Særlig Betydning har Experimentet ligeoverfor de videnskabelige »Hyp o th es er«. Det er i mange Tilfælde en næsten uomgjængelig Nødvendighed i Naturvidenskaben at opstille Hypotheser d. e. Gjætninger, for derved at samle under et Synspunkt en Mængde iagttagne Natur- fænomener. Man ser derfor i den moderne Videnskab opstillet Hypotheser over Magnetisme, Elektricitet, Lys og Varme, ja selve Newtons tidligere nævnte Opfatning af Tyngden er en saadan Gjætniiig. Aarsagen ti], at