Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Om Varmen og dens Natur. 39 om vi havde Luft nok til vore Lunger. Det vilde gaa os som Fiske, der fanges paa meget dybt Vand. Blodet vilde trænge ud igjennem Huden, Øinene træde ud af sine Hulinger, og vort hele Legeme sittre af Smerte. Naturens Herre har altsaa forordnet det saaledes, at vi ikke kunne fjerne os langt fra den Havbund, hvorpaa vi ere fødte og baarne. Det er der, vi bygge og bo, og af denne Bund, drage vi vor Næring. I Ungdommen have vi Lyst til at færdes vidt og bredt omkring. Vi finde en Fornøielse i at stige op paa de høje Klipper, der rage op i Lufthavet og hvorfra vi have en vid Udsigt over de nedenunder liggende Partier, men vi ere ikke saa heldigt stillede som enkelte af Havets Fiske, der nu og da fra sin Verden kan kaste et Blik ind i vor. Men Jorden vilde være ubeboelig og en iskold Dødens Nat vilde herske, om der ikke udenfra tilførtes os Varme og Lys. Varme og Lys ere ikke blot nødvendige Be- tingelser for Livets Existents, men al Bevægelse og Kraft her paa Jorden har sit Udspring deraf. Men Varmen og Lyset sendes os fra Solen. Det er derfor Solen, som er Ophavet til alt Lys, Varme, Liv og Virksomhed her paa Jorden. Trods den uhyre Afstand, som skiller mellem Jord og Sol, sendes os en uafbrudt Strøm af Lys og Varme og med den mægtige Kræfter, der fonnaa at op- holde Livet paa vor Planet. Der gives paa vor Jord ingen Bevægelse fra Regn- draabens Fald indtil det oprørte Havs larmende Bølge- slag, ingen Lyd fra Fossens tordnende Drøn indtil Fuglens sagte Kvidren, intet Lys fra Lampens gulblege Skin indtil det funklende Lynglimt, ingen Varme fra det af Mars- ovnen udstrømmende Jerns Glødliede indtil det bankende