Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1882

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5(04)

DOI: 10.48563/dtu-0000268

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
Om Varmen og dens Natur. 43 40 Aar gammel, men dog allerede har skabt en hel ny Literatur og seet sig istand til at opklare Fænomener, som forvare os uforstaaelige, og overhovedet givet Natur- videnskaben et helt nyt Syn paa Naturen og dens Kræfter. Man kan i faa Ord udtale Hovedprincipet i den me- kaniske Varmetheori; det lyder saaledes: Varme er Arbeide og Arbeide kan forvand- les i Varme. Men i denne nøgne og korte Form bliver Meningen uforstaaelig. Jeg vil derfor omtale nogle simple Forsøg og henlede Opmærksomheden paa endel velbe- kjendte Ting. Enhver ved, at man ved at gnide en Gjenstand i længere Tid kan faa den varm. lalmindelighed siger man, at det er Friktionen, Gnidningen, som frembringer Varmen, og det forholder sig virkeligt saa. Naar man har boret et Bor dybt ind i et Stykke Træ og saa trækker Boret ud, føles det ofte saa varmt, at man ikke kan holde Haanden i længere Tid derpaa. Det samme viser sig ved Høvling, Sagning, Dreining etc. Ligesaa ved Hjulaxler; er Axelen paa et Vognhjul ikke godt smurt, vil Gnid- ningen foraarsage, at Hjulet »gaar varmt« og endog kan komme i Brand. Man har mere end et Exempel paa, at Ildebrande er opstaaet i Fabrikbygninger ved Efter- ladenhed i at smøre Hjulaxler, ligesaa ved Jernbanetræn. Men hvorfra kommer da denne Varme? Jeg svarer, at det er Arbeide, som er forvand- let i Varme. Lad os tænke os, at to Heste trækker hver sin Vogn samme Veistykke. Vægten antages atvære den samme, men den ene Vogns Axler ere smurte, den andens ikke. Hvad skeer nu? Jo Arbeidet er højst ulige for de to Heste, uagtet de fra et Synspunkt be-