Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1882

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5(04)

DOI: 10.48563/dtu-0000268

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
42 Om Varmen og dens Natur. Egne, men hvem borger for, at det ikke er vor egen Uforstand, der ei forstaar retteligen at tilgodegjøre Landets naturlige Herligheder, og at vi for nærværende befinde os paa samme Standpunkt, som Englænderne for 200 Aar siden, da deres Land gjaldt for et fattigt Land! Vore Skove ere et Værk af Solens Lys og Varme. Vore rige Fiskerier skyldes sandsynligvis varme Havstrømninger, ligesaa Landets gunstige Middeltemperatur i Forhold til dets nordlige Beliggenhed. Vore Vandfald, der kun for en ringe Del ere benyttede og som representerer Tusinder af Hestekræfter, skyldes Solvarmen. De hurtige Vinde, som fylde vore Skibes Seil og føre dem frem til andre Verdensdele, er ogsaa Solvarmen Aarsag i. Det kan vel ikke være tvivlsomt, at den Tid vil komme, da Mennesket med lidt større Indsigt i Naturens store Love paa en ganske anden fuldkommen Maade end for nærværende vil kunne tilgodegjøre og anvende i sin Tjeneste de store Kræfter, som nu gaa tilspilde eller ligge ubenyttede. Dog staar i Reglen den praktiske Anvendelse langt tilbage for de af Videnskaben fundne Resultater, hvilket skyldes Mangel paa Skole; thi Studiet af Naturvidenskaberne i deres Anvendelse er ikke let. Der gives faa Mænd, som uden en god Undervisning paa egen Haand formaa at tilegne sig endog kun en nogenlunde grundig Kundskab i disse Fag. Det er bekjendt, at Naturvidenskaberne i den senere Tid har gjort raske Fremskridt, men der gives neppe noget Felt, hvor man har gjort større Opdagelser end i Læren om Varmen, idet den Del af samme, som med et videnskabeligt Navn benævnes den mekaniske Varme- theori, daterer sig fra Aarene 1841 og 42, altsaa er kim