Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

52 Om Varmen og dens Natur. Beregningen af denne Varmemængde er let, naar man kjender det mekaniske Varme-Ækvivalent, idet man kun behøver at beregne det bevægede Legemes »levende Kraft«, og dividere samme med Tallet 425, hvorved er- holdes Antallet af Varmeenheder, som frembringes. Man har paa denne Maacle gjort endel interessante Beregninger med Hensyn til den Varmemængde, som vilde opstaa, hvis en af Planeterne faldt ind paa Solen. Man har fundet, at Jorden ved sit Fald paa Solen vilde frembringe en Varme, som vilde være omtrent ligestor med den Varme, 1600 Stenkulskugler af Jordens Størrelse vilde frembringe ved Forbrænding, en Varme saa stærk, at vi fast ingen Forestilling kan gjøre os derom. Man liar fremdeles ved at maale Solvarmen her paa Jorden til- nærmelsesvis kunnet beregne, hvormeget Varme Solen aarligt udsender i Verdensrummet, og man har fundet, at hvis Planeterne faldt ned paa Solen dragne af dens mægtige Tiltrækningskraft, saa vilde Solvarmen kunne underholdes ved Indstyrtning af Planeten Merkur i 7 Aar, af Venus i 84 Aar, af Jorden i 95 Aar, af Mars i 13 Aar, af Jupiter i 32,240 Aar, af Saturn i 9650 Aar og af Neptun i 1890 Aar*). Dette har atter givet Anledning til en Forklaring af Solvarmens Vedligeholdelse. Det er nemlig klart, at Solen engang maa udslukkes, hvis den ikke erholder Næring, ligesom vi se Ild her paa Jorden udslukkes, naar man ikke stadig forsyner den med nyt Brændmateriale. Man har antaget — hvad er meget sandsynligt — at Solen omkredses af utallige smaa Planeter, *) Disse Tal maa ikke forstaaes som aldeles nøjagtige, men kun som tilnærmelsesvis rigtige.