Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Om Varmen og dens Natur. 53 der kunne betragtes som et Slags Meteorstene, og hvoraf mange falde ned paa dens Overflade, ligesom vi vide, at Hundreder af Meteorstene aarlig falde ned paa Jorden. Den Varme, som frembringes ved disse Legemers Fald mod Soloverfladen, har man troet var tilstrækkelig til at vedligeholde Solvarmen. Hvorvidt dette forholder sig saa eller ei, derom kan man dog intet sikkert vide. Det er troligt, at dette kun er en medvirkende A ar s ag til Solvarmens Vedligeholdelse, og at denne tillige skyldes andre os ubekjendte Aarsager. I Tilfælde af, at et saa- dant Meteorstensfald skulde være den vigtigste Grund til Solvarmen, maatte nødvendigvis tilsidst det Tidspunkt indtræffe, da største Delen af disse Smaalegemer vare faldne ned paa Solen, og der ikke vare mange tilbage. Solens Lys og Varme vilde da lidt efter lidt aftage, indtil den tilsidst ganske udsluktes. Solens blændende hvide Lys vilde efterhaanden forsvinde og give Plads for et mørkt rødligt. Solpletterne, der sandsynligvis ere Nedslag af opløste Aietaldampe, vilde hurtigt tage Overhaand, dække den blanke Skive og give den et mørkt Udseende. Idet Dagens Lys formørkedes, vilde Stjernerne træde saameget klarere frem, Maaneskiven vilde vise sig midt paa Dagen i en uhyggelig blodrød Glands, en Reflex af det spar- somme røde Lys, som sendtes den fra Jorden, medens Himmelen nu og da vilde oplyses af en faldende Stjerne, en Meteorsten, som i nogle Sekunder gjennemskar Luften for derpaa at slukkes. Da var Solen, bleven ligesom en Haarsæk og Maanen som Blod og Stjernerne faldt til Jorden som, naar et Træ drysser sine Blade. Alt Liv her paa Jorden maatte da nødvendigvis gaa sin Under- gang i Møde. Det var Dommens Dag for alt Kjød.