Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

54 Om Varmen og dens Natur. Vi omtalte ovenfor, at et Legeme, der var i Bevægelse og pludselig standsedes i sin Fart, blev opvarmet, og vi forklarede dette ved at antage, at Bevægelsen forvandledes i en ny Bevægelse, nemlig i Svingninger af Legemets Molekyler eller mindste Smaadele. Til Sammenligning brugte vi som Billede en Klokke, der anslaaes af en Hammer, og som derved kommer i Svingninger, hvilke forplantes gjennem Luften og naa til vort Øre, der op- fatter dem som en Klang eller Tone. Denne Sammen- ligning kan føres videre. Man kan spørge, om disse svingende Molekyler i Legemet kunne forplante sine Svingninger gjennem et Stof eller Medium, ligesom Klok- kens Svingninger eller en Stemmegaffels eller en Violin- strengs Svingninger forplante sig gjennem Luften. Erfaring viser, at saa er Tilfældet. Vi vide alle, at et stærkt op- hedet Legeme, f. Ex. en glødende Jernstang udsender Varme rundt omkring sig, men det samme er ogsaa Til- fældet, om Legemet kun er ganske lidet varmere end den Luft, som omgiver samme. Dette er paavist ved Forsøg med den tidligere nævnte Varmemaaler, den thcrmo- elektriske Søile. Varmen vil efterhaanden aftage, indtil Legemet netop har samme Temperatur som den omgivende Luft. Hvis altsaa Varmen bestaaer i, at Legemets Mole- kyler befinde sig i Svingninger, saa maa man antage, at disse Svingninger efterhaanden aftage og blive mindre og mindre. Men forat dette skal ske, maa der være en Modstand at overvinde, og de svingende Molekyler maa sætte andre Molekyler i Svingninger, hvilke forplante Varmen videre. Naturforskerne antager, at der gives et Stof, den saakaldte Æther, der forplanter Varmen, lige- som Luften forplanter Lyden. De antage, at de Sving-