Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Oin Varmen og dens Natur. 55 ninger, som et varmt Legemes Molekyler udføre, kunne sætte Ætherens Molekyler i Bevægelser og derved for- plante Varmen paa lignende Maade, som den svingende Stemmegaffel eller Streng sætter Luften i Svingninger, hvilke sidste, naar de naa vort Øre, opfattes som Toner. Der er mange Kjendsgjerninger, som tale for Rigtig- heden af denne Antagelse. Æ the ren, der tænkes som et fint, uveieligt Stof, der gjennemtrænger alle Legemer og er udbredt over det hele Universum, er først benyttet af den berømte Naturforsker Huyghens til at forklare Lysets Natur og dets Fænomener. I vort Aarhundrede har man paavist saamange Ligheder mellem Lyset og Varmen, der udstraaler fra et ophedet Legeme, at de begge antages at forplante sig gjennem Rummet ved Æthersvingninger. Var Rummet mellem Solen og Jorden absolut tomt, er det klart, at Solens Lys og Varme ikke kunde naa os, med mindre de frembragtes ved legemlige Smaadele (Partikler), der bleve slyngede fra Solen ned paa Jorden med en utrolig Hastighed*). Den store engelske Fysiker Isak Newton antog, at dette sidste var Tilfældet, men man har senere paavist, at dette er umuligt. Gaar man nemlig ud fra Newtons Antagelse og støttet paa den mekaniske Videnskabs Læresætninger drager de nødvendige Følgeslutninger, kommer man til Lyset bruger lidt over 8 Minutter forat gaa fra Solen til Jorden eller omtrent 1 Sekund forat tilbagelægge 40,000 geogr. Mil. Lysets Hastighed beregnedes først af den danske Astronom Ole Rømer i Slutningen af det 17de Aarhundrede ved Iagttagelse af den Tid, da Jupiters Maaner traadte ind og ud af den Skygge- kegle, som Planeten kaster bag sig i Verdensrummet. 1 vort Aarhundrede har man beregnet Lysets Hastighed paa andre Maader og har fundet omtrent samme Tal.