Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger
Forfatter: A.S. Guldberg
År: 1882
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5(04)
DOI: 10.48563/dtu-0000268
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Om Varmen og dens Natur.
Resultater, der staa i Strid med, hvad Iagttagelser ogv
Erfaring godtgjør. Gaar man derimod ud fra Huyghens’s
Antagelse om Ætherens Tilværelse og slutter følgerigtigt
støttet paa Mathematiken s og Mekanikens beviste Lære-
sætninger, kommer man til Resultater, der fuldkommen
stemme raed, hvad Iagttagelserne lære. Dette er selv-
følgeligt noget, som i høi Grad bestyrker Troen paa, at
Huyghens’s Antagelse er rigtig, skjønt man ikke kan
være aldeles sikker derpaa. Muligens kan senere Iagt-
tagelser vise, at Antagelsen er falsk, og da maa en anden
Forklaring søges. Dette være nu, som det være vil, indtil
videre maa vi antage, at der virkelig existerer et saadant
Stof, Æ th er en kaldet, som danner Forbindelsen mellem
vor Jord og Solen og alle de lysende Stjerner paa Himmel-
hvælvingen. Dette Stof kan ikke sees og ikke veies, det
kan ikke paavises ved kemiske Midler, det er, kunde man
fristes til at sige, af en aandig Natur*), men er dog
mægtigt i sine Virkninger paa Materien, det er Bæreren
af Lyset og Varmen fra Solen til alle Planeterne. Hvis
Ætheren var borte, vilde Mørke og Kulde tilhylle Jorden
i en evig Nat. Jordkuglen vilde øde og tom som et uhyre
Lig gaa sin kredsende Bane om Solen, hvis mægtige Lys
og Varme ikke vilde komme nogen organisk Skabning
tilgode. Hvor vidunderligt er ikke dette, at de fjerneste
Himmellegemer gjennem Ætheren ere forbundne som ved.
*) I den mathematiske Theori for Lyset og Varmen antages Ætheren
for imponderabel (uveielig); den tillægges altsaa en Egenskab,
som ikke existerer for den af os kjendte Materie. Ætheren er
derfor i den nuværende Videnskab et ideelt Stof og l'orsaavidt
en Hypothese.