Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger
Forfatter: A.S. Guldberg
År: 1882
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5(04)
DOI: 10.48563/dtu-0000268
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Varmen og dens Natur.
57
en Bro med hinanden! Og hvor hurtigt iler ikke Lyset
og Varmen over denne Bro! 40000 Mile i Sekundet, en
Fart saa stor, at det hurtigste Jernbanetræn, ja endog
den hvinende Kugle udskudt af den største og kraftigste
Kanon bevæger sig med en Hastighed, som er for intet
at regne derimod. Man tænke sig Ætlieren borte, og
dermed Lyset og Varmen! Hvad var saa Jorden? Hvad
er det smukkeste Landskab en mørk og kold Vinternat!
Men livad mere er, Ætheren er Bæreren for de mægtige
Kræfter, som Solen sender os under Form af Lys og
Varme. Det er ikke nok, at Sollyset gjør Natten til Dag
og lærer os Naturens Skjønhed at kjende, det er ikke
nok, at vi føle Varmens behagelige og oplivende Ind-
flydelse paa vort Legeme, dette Sollys og denne Solvarme
skal ogsaa arbeide for os og føde os. Det er saa-
ledes Solvarmen som ved at ophede Luften under Ækva-
torialegnene sætter hele Lufthavet i Bevægelse. Den
varme Luft stiger tilveirs, og den kolde Luft fra Polerne
strømmer til forat fylde det opstaaede tomme Rum..
Den varme Luft strømmer ud til begge Sider henimod
Jordens to Poler og meddeler de Egne Varme, som paa
Grund af sin Beliggenhed paa Jordkuglen kun erholde
en liden Del af den direkte Solvarme.
Endvidere fordamper Solens Varme Havets Vande,
hvilke i Fonn af Damp stige tilveirs og gjennem
den bevægede Luft føres udover den hele Jord-
overflade. Den med Vanddamp mættede varmo Luft
kommer under sin Bevægelse til koldere Egne; da
formaar ikke Luften længere at holde Vandet opløst
i Dampform, men afgiver det i Forbindelse med den