Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

72 Miraklet og Naturvidenskaben. nævne saa simple og velkjendte Fænomener som, at et Skib kan sejle op mod Vinden, at en Skøjteløber, som er i Fart, kan dreje rundt og med den oprindelige Hastighed gaa i modsat Retning, eller forat vælge et Exempel fra Hydrostatiken (Læren om Vædskers Ligevægt) det be- kjendte pascalske Paradox, ifølge hvilket Trykket af Vandet paa et Kars Bund er det samme, hvad enten Karret er cylindrisk, kegleformet eller tragtformet.*) Men ere Fænomener af en saa simpel og lidet ind- viklet Natur uforstaaelige for de fleste og fordre Skarp- sindighed og Studium forat indse.es, hvad skal man da> sige om de mere indviklede og sammensatte? Overhovedet er den menneskelige Forstand og Fatteevne saa svag og lidet udviklet, at man bør være saare forsigtig med at stole paa dens Dom, saasnart man forlader de første elementære Sandheder. Der gives visse Sandheder, som vi indse umiddelbart; vi behøve intet Bevis eller Forkla- ring forat forstaa dem. Herhen hører f. Ex. saadanne Sandheder som, at en og en er to, at to og to er fire, at, naar Hans er saa høj som Carl, og Carl saa høj som Edvard, saa er Hans og Edvard lige høje, o. s. v. For- *) Pascal paaviste, at Trykket af en Vædske paa Bunden af et Kar, hvori den er indesluttet, alene afhænger af Vædskesøilens Høide. Er Karret formet som et sædvanligt Blikspand (cylindrisk) er Trykket paa Bunden ligestort med Vægten af Vædsken i Span- det. Men Trykket er det samme, om man gjør Spandet vidt for- oven (tragtformet), eller smalt foroven (kegleformet), naar kun Bundfladen er den samme, og Vædsken staar i samme Højde over Bunden. I første Tilfælde (tragtformet Kar) er Trykket paa Bun- den mindre, i andet Tilfælde (kegleformet Kar) større end Væg- ten af den i Karret indesluttede Vædske. Dette synes ved første Øjekast selvmodsigende og kaldes derfor det pascalske Paradox (Selvmodsigelse.)