Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Miraklet og Naturvidenskaben. 77 hint lille ubetydelige Folk, ere sporløst forsvundne, bliver Jøden den samme, skarpt adskilt fra de Folk, blandt hvilke han bor, uagtet spredt over den ganske Jord. 1800 Aar ere forløbne, men tiltrods for Klima, Sæder og Tidens tilintetgjørende Magt er dog Jøden fremdeles Jøde. Hvo maa ikke her mindes Herrens Ord: »Sandelig, denne Slægt skal ikke forgaa, førend det sker altsammen.« Paa den anden Side se vi Kristendommen udbrede sig med ustandselig Magt. Fra det kristne Europa ud- sendes Tusinder af Missionærer til Asien, Afrika, Amerika og Australien. Snart er Spaadommen opfyldt, at Evan- gelium skal prædikes over den hele Jord. Mon dette er Tilfældighedens Værk? Skulde hine fattige og ulærde Galilæere have formaaet at saa et Frø, der skulde voxe op til et Træ, som tilsidst skal overskygge den ganske Verden, hvis de vare Sværmere eller Bedragere? Isandhed den maa være blind, som heri ikke ser Guds Finger. Hvorfor har ingen lærd eller genial Mand, hvoraf der dog har levet mange, formaaet at skabe en ny og fuldkommere Religion? Var Religionen at sætte i Klasse med Videnskaben og kun tilnærmelsesvis sand, saa maatte man for længe siden have seet nye og for- bedrede Udgaver af Kristendommen. Men alt, livad Men- nesker har fundet paa at føje til og forbedre, har vist sig uægte og slet og maa atter og atter vige for det rene Evangeliums Kraft og Sandhed. Men er Kristendommen en aabenbaret og guddommelig Sandhed, saa vilde det være taabeligt ikke at tro fuldt ud paa Evangeliet, men, hvor et og andet forekommer mørkt og fornuftstridigt, at ville sætte sin egen Forstand istedet. Hvor daarligt sligt er, kan ogsaa Historien oplyse os om. I Begyndelsen