Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Miraklet og Naturvidenskaben. 79' mere end almindelige Evner have formaaet at tilegne sigr hvad andre før dem have fundet, og selv have gjort nye Opdagelser, dømme i Reglen anderledes. Naar de staa paa Højden af sin Viden, forstaa de, at de slet intet vide d. e. vor Viden er saa ubetydelig og ringe i For- hold til det store hele, at det i Virkeligheden svinder ind til et intet. Saaledes dømte en Sok rates, en Kepler,, en Pascal, en Newton, Mænd, der vare Stjerner af første Rang paa Videnskabens Himmel. Religionen forlanger noget andet af os end Viden og Forstaaelse, den forlanger først og fremst Tro. Og hvor- for forlanger den Tro? Sikkerlig, fordi dette er begrundet i Menneskets Natur, og fordi det ene og alene paa den Maade er muligt for Mennesket at træde i Forbindelse med det guddommelige. Her er en Hemmelighed, Troens Hemmelighed, som vi Mennesker vistnok ikke kunne for- staa og forklare Grunden til, ligesaalidt som vi kunne forklare mange andre Hemmeligheder saavel i det aande- lige som i det naturlige Liv, men vi kunne dog for en Del klargjøre os, hvorfor det maa være saa. Mon hvorledes den Religion maatte være beskaffen, som skulde forstaaes af alle Mennesker? Naar Men- nesket, selv det lærdeste og kundskabsrigeste, kun for- maar at fatte en Ubetydelighed af Naturens Love og Visdom, hvorledes skulde han fatte det guddommelige? »Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I tro, om jeg sagde eder de himmelske?« siger Frelseren til Nikodemus. En saadan Religion vilde forlange det umulige af Mennesket. Dets hele Levetid vilde ikke strække til forat studere og udgrunde de første Begyndelsesgrunde. Men selv om det var muligt, at man