Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1887
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 40
UDK: TB gl. 541 Tho
Heri: Om Materiens Enhed
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
af de ovennævnte Tal. Derved ledes Tanken uvilkaarlig
hen paa Muligheden af, at de forsk] ellige Grundstoffers
Atomvægte kunne være Multipla af Brintens, eller med
andre Ord, der synes deri at ligge en Antydning af, at de
øvrige Grundstoffers Atomer kunde være opstaaede ved en
Forening af et vist Antal Brintatomer, altsaa i Virkelig-
heden være sammensatte Massedele. Den mathematiske
Sandsynlighed for, at denne Tilnærmelse imellem de ad
experimentel Vej fundne Atomvægte og de tilsvarende hele
Tal ikke er tilfældig, men skyldes en hidtil ukjendt Aarsag,
er saa stor, at man ikke let kan frigjøre sig for Tanken om,
at vore saakaldte Grundstoffers Atomer ere opstaaede ved
Sammenslutning af et Urstofs ensartede, minimale Atomer.
Ganske vist findes der nogle faa Grundstoffer, hvis Atom-
vægt fjærner sig stærkere fra et helt Tal; men det var jo
muligt, og det er endog af andre Forhold meget sandsynligt,
at de primitive Atomers Vægt kun er en Brøkdel af
Brintens, og at altsaa ogsaa dette Stof maa antages for
sammensat.
Dersom det virkeligt forholdt sig saa, at vore Grund-
stoffers Atoraer kun skulde være forskjellige ved det større
eller ringere Antal af primitive Atomer, hvoraf de maatte
være byggede, saa vilde deraf følge, at Grundstoffernes
Egenskaber maatte staa i et nøie Afhængighedsforhold til
Atomvægten, eller som Mathematikeren udtrykker det, være
en Funktion af denne. Det vil altsaa sige, at Stoffets Til-
standsform, dets Tæthed, dets Affinitetsforholcl til andre Stoffer,
kort sagt dets fysiske og kemiske Forhold maatte kunne
afledes af dets Atomvægt, dog under tilbørligt Henyntagen
til den Maade, paa hvilken det Antal primitive Atomer ere
ordnede, som Stoffets Atom i Følge Atomvægtens Størrelse
maatte formodes at indeholde.
Saa vidt er Videnskaben vel endnu ikke naaet, at den
formaar at forudbestemme et Stofs samtlige fysiske og
kemiske Egenskaber, naar dets Atomvægt erbekjendt; men
man har dog allerede nærmet sig ikke saa lidt til dette
3