Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
31 staa begge af rent Kulstof. Forskjellen i Egenskaber kan altsaa kun fremkomme enten derved, at Ku]stof-Atomerne ere ordnede paa en forskj ellig Maade i de to Stoffers Mole- kuler, eller at der i hvert Molekul indeholdes et ulige stort Antal af Ku]stof-Atomer. Da Diamant har en højere Vægt- fylde end Grafit, maa hint Stof i ethvert Tilfælde indeholde et større Antal Kulstof-Atomer i samme Rumfang. Et lignende Forhold frembyder Grundstoffet Fosfor. I dets almindelige Tilstand er det et ufarvet, gjemiemsigtigt fast Stof, som allerede smelter ved 44 Grader; medens Fos- for i den saakaldte amorfe Tilstand er et mørkebrunt, halv- metallisk Legeme, som ikke smelter ved en Varmegrad, under 260°; hint iltes let i Luften, lyser i Mørke, er meget giftigt og antændes ved svag Opvarmning; det amorfe Fosfor hol- der sig derimod uforandret i Luften, lyser ikke i Mørke, er ikke giftigt og antændes først ved højere Varmegrad; men ved Forbrænding give de begge det samme Produkt, Fosfor- syre. Med Lethed kan man overføre Fosfor fra den første Tilstand til den anden og omvendt; og det viser sig da, at der finder en Fortætning Sted, naar amorf Fosfor dannes af det ufarvede, saa at Vægtfylden stiger; og denne Til- nærmelse imellem Atomer eller Molekuler giver sig til Kjende ved en stærk Varmeudvikling, som ledsager Omdannelsen. Disse og lignende Iagttagelser vise, at den samme Art af Atomer kan frembringe Stoffer med højst ulige Egen- skaber, og der er saaledes i den Henseende Intet til Hinder for at antage, at forskjelligartede Grundstoffer kunne være dannede af de samme Gnuidbestaiiddele; kun maatte man da antage, at de hypothetiske Bestanddele af. vore Grundstoffers Atomer maa være knyttede til hinanden paa en langt fastere Maade end Atomerne i vore Molekuler, saa at de kunne bevare deres Gruppering lige over for de Indvirkninger, for hvilke de udsættes ved de kemiske Reaktioner, i hvilke Grundstofferne deltage. Dermed er nu tillige givet en Antydning af den sand- synlige Aarsag til, at det hidtil ikke er lykkedes faktisk at