Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

83 skillelse ved højere Varmegrad, at der til en mulig Adskil- lelse ved Varmens Hjælp vil udfordres Varmegrader, som vi maaske næppe ere i Stand til at frembringe ved vore almindelige Midler, navnlig ved Forbrændingen; thi den Varmegrad, som f. Ex. Kul kan frembringe ved Forbræn- ding i Ilt, er afhængig paa den ene Side af den ved Forbrændingen udviklede Varmemængde, og paa den anden Side af Forbrændingsprodukternes Varmefylde og af disses Bestandighed ved højere Varmegrad, hvorved der altsaa danner sig en uoverstigelig Grænse for den opnaaelige Varmegrad. Muligt er det dog, at man ved en Koncentration af Sollys ved Hjælp af store Hulspeile, i Forening med Samlelinser af kort Brændvidde, vilde kunne naa til hidtil ukj endte Varmegrader; ligesom ogsaa den elektriske Strøm yder et Middel til Frembringelse af de højeste Varmegrader, naar kun den ydre Afkøling paa hensigtsmæssig Maade kan modarbejdes. Betænker man imidlertid, hvor yderst vanskeligt det liar været at isolere Grundstoffet Fluor, som i stor Mængde findes i mange Mineralier og kemiske Produkter, og om hvis Tilværelse man i næsten et Aarhundrede har været fuldt overbevist, men til hvis Frigjørelse og Opsamling man savnede de fornødne Apparater, efterdi Fluor forener sig med næsten alle de Stoffer, af hvilke vore Apparater dannes, saa kan man ikke tilbageholde den Tanke, at lignende Van- skeligheder, maaske i endnu højere Grad, vilde stille sig i Vejen for en Undersøgelse af Materiens G-rundbestanddele. Der er nemlig næppe nogen Tvivl om, at disse vilde vise sig at være i Besiddelse af en saa stærk Forbindelsesevne, at det vilde blive vanskeligt at bevare dem i isoleret Tilstand og paavise deres Egenskaber. — Uagtet der saaledes efter det udviklede er meget, som taler til Gunst for den Anskuelse, at der gaar en Enhed igjennem al Materie, og at de forskjellige Egenskaber, med hvilke denne optræder i vore saakaldte Grundstoffer, kun er en Folge af den større eller mindre Fortætning af mate- 5