Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
72 Træværk, fordi det vilde være udsat for at fortæres af Fugtighed, eller af Hensyn til Brandfaren. Det er Formen af Hvælvingens krumme Underside, Hvælvfladen, som giver den dens Karakter. Hvælvings- formen kan være usammensat, naar Hvælvfladen er kon- tinuerlig krum, eller sammensat, naar den dannes af flere krumme Flader, som støde sammen i Skæringslinjer eller Grater; de enkelte krumme Partier kaldes Kapper. Tøndehvælvinger ere Hvælvinger med cylindrisk Hvælv- flade, og Tværsnitsformen kan være en af de Kurver, hvor- efter Murbuer formes. De Buer, som begrænse Hvælvfladen for Enderne, kaldes Skjoldbuer. Undertiden forstærker man en Tøndehvælving ved Gjordbuer, d. e. Buer af større Tykkelse, som dele den i kortere Afsnit; de kunne have deres Fremspring enten opefter, saa at de ikke ses nedefra, eller nedefter, under Hvælvfladen, i hvilket sidste Tilfælde de pleje at udgaa fra Piller, der springe frem for Sidevæg- gene. En Tøndehvælving, hvis Akse har en Hældningr kaldes stigende. Ere Sidemurene ikke parallele, bliver Hvælvingen konisk eller konoidisk; ere de krumme, opstaar en ringförmig Hvælving, og ere tillige Fodlinjerne skraat opstigende, bliver Hvælvingen skrueformig. Flade Tønde- hvælvinger (med fladbuet Tværsnit), der ogsaa kaldes „Kappe- hvælvinger“ eller blot Kapper, bruges i vore Dage især meget til Hvælving imellem Jærnbjælker. Kuppelhvælvinger ere dobbeltkrumme Hvælvinger, der i Reglen have en Omdrejningsflade til Hvælvflade; denne kan da være en Halvkugle eller en Kuglekalot eller have en spidsbuet Meridian. Ofte bygger man en Kuppelhvæl- ving over en Grundflade, som er et Kvadrat eller en anden regelmæssig Mangekant eller et Rektangel; Hvælvfladen er da i Reglen en Del af en Kugleflade, hvis vandrette Stor- cirkel er Mangekantens omskrevne Cirkel eller en dermed koncentrisk større Cirkel, og som begrænses af Siderne i et ret Prisme paa samme Grundflade, Fig. 26, hvorved der dannes cirkelbueformede Skjoldbuer. Undertiden udelades, den Del af Hvælvingen, som falder over et vandret Snit igennem Skjoldbuernes Toppunkter, saa at der kun bliver