Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Træværk, fordi det vilde være udsat for at fortæres af
Fugtighed, eller af Hensyn til Brandfaren.
Det er Formen af Hvælvingens krumme Underside,
Hvælvfladen, som giver den dens Karakter. Hvælvings-
formen kan være usammensat, naar Hvælvfladen er kon-
tinuerlig krum, eller sammensat, naar den dannes af flere
krumme Flader, som støde sammen i Skæringslinjer eller
Grater; de enkelte krumme Partier kaldes Kapper.
Tøndehvælvinger ere Hvælvinger med cylindrisk Hvælv-
flade, og Tværsnitsformen kan være en af de Kurver, hvor-
efter Murbuer formes. De Buer, som begrænse Hvælvfladen
for Enderne, kaldes Skjoldbuer. Undertiden forstærker
man en Tøndehvælving ved Gjordbuer, d. e. Buer af større
Tykkelse, som dele den i kortere Afsnit; de kunne have
deres Fremspring enten opefter, saa at de ikke ses nedefra,
eller nedefter, under Hvælvfladen, i hvilket sidste Tilfælde
de pleje at udgaa fra Piller, der springe frem for Sidevæg-
gene. En Tøndehvælving, hvis Akse har en Hældningr
kaldes stigende. Ere Sidemurene ikke parallele, bliver
Hvælvingen konisk eller konoidisk; ere de krumme, opstaar
en ringförmig Hvælving, og ere tillige Fodlinjerne skraat
opstigende, bliver Hvælvingen skrueformig. Flade Tønde-
hvælvinger (med fladbuet Tværsnit), der ogsaa kaldes „Kappe-
hvælvinger“ eller blot Kapper, bruges i vore Dage især
meget til Hvælving imellem Jærnbjælker.
Kuppelhvælvinger ere dobbeltkrumme Hvælvinger, der
i Reglen have en Omdrejningsflade til Hvælvflade; denne
kan da være en Halvkugle eller en Kuglekalot eller have
en spidsbuet Meridian. Ofte bygger man en Kuppelhvæl-
ving over en Grundflade, som er et Kvadrat eller en anden
regelmæssig Mangekant eller et Rektangel; Hvælvfladen er
da i Reglen en Del af en Kugleflade, hvis vandrette Stor-
cirkel er Mangekantens omskrevne Cirkel eller en dermed
koncentrisk større Cirkel, og som begrænses af Siderne i
et ret Prisme paa samme Grundflade, Fig. 26, hvorved der
dannes cirkelbueformede Skjoldbuer. Undertiden udelades,
den Del af Hvælvingen, som falder over et vandret Snit
igennem Skjoldbuernes Toppunkter, saa at der kun bliver