Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

FATTIGMANDS RET. RIGMANDS RET. 99 Medfølelse med de Fortrykte — viser bedst hvilken Forskjel der gjøres paa den Riges og den Fattiges Ret; og det endog i de Øjeblikke, da alle gode Følelser er oppe. I 1833 gjennem- førtes i England Loven om Slaveriets Afskaffelse. Den havde i lang Tid staaet paa Dagsordenen, store Vanskeligheder maatte besejres, inden Maalet blev naat, og Sagen kostede England et betydeligt Pengeoffer. For Slavernes Ret kæmpede Englands bedste Mænd; men selv de fandt denne Ret uendelig ringe. Baade Fri- sindede og Konservative forstod derimod Slave- ejernes Ret fuldt ud. Efter W. N. Molesworth »History of England« (Vol. I. Cap. 5) aftrykkes her et Par Linier, der giver et Begreb om den Forhandling, der gik forud for Loven, og om de Betingelser, hvorunder Loven gjennemførtes. Molesworth skriver: »Regeringens Medlemmer var Lovens Tals- mænd. De fandt Understøttelse blandt andet hos den glimrende Macauley, hvis Indfly- delse ved denne Lejlighed var endnu større end ellers, fordi han var en Søn af Zachary Macauley, der havde været en af de forreste i den Skare af Vejbanere, der sammen med Wilberforce og Clarkson, havde kæmpet for Frigivelsen paa en Tid, da Sejren var fjærn og Sagen upopulær. De kappedes om at vise, 7*