Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

SLUTNING. 105 Frelsen skulde efter Malthus’ Mening komme gjennem en Samfundsordning, hvor hvert Individ sørgede for sig, medens de Nødlidende overlodes til deres Skjæbne, og alle forblev barnløse und- tagen de faa, der ved deres Ægteskabs Stiftelse vare sikre paa at kunne ernære en Børneflok. Saa megen Unatur og saa megen Haardhed be- høves ikke. De nuværende civiliserede Samfund véd det af Erfaring. De har gjennemført tvungen Fattigunderstøttelse, de lader ikke de Fattige dø af Sult, Befolkningens store Mængde indgaar Ægteskaber og sætter Børn i Verden, og Sam- fundene er dog ikke nedstyrtede i en almindelig Elendighed. Der er selvfølgelig Grænser for Størrelsen af det Udbytte, som hver Mands Arbejde kan fravriste Naturen, og altsaa ogsaa Grænser fol- det Antal Børn, som hvert Samfund kan ernære. Fødes der Børn, til hvem der umuligt kan skaffes Ernæring, omkommer de ganske sikkert hurtigt. Der er imidlertid ved stigende Civili- sation og ved voxende Befolkningstæthed over- ordentlig ringe Sandsynlighed for et Børneantal saa stort, at Ernæringen skulde blive en Umulig- hed. Menneskenes Arbejde vinder stedse en større skabende Kraft, og ifølge Naturens Orden kan efterhaanden en stadigt større Del af Be-