Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

NYTTE. 130 af alt det, som hun kan faa for Pengene. Følte hun ikke saaledes, vilde hun ikke kjøbe Diamanterne, men andre Ting, som hun ansaa for nytttigere. Man kan gjærne kalde en saadan heftig Attraa efter Luxus for unaturlig og for et Tegn paa fordærvet Moralfølelse; men Attraaen er vitterligt til Stede og maa med- regnes, dersom man skal forstaa de Love, der bestemmer Værdiforholdene. Det er iøvrigt ikke alene de Velhavende, som har en stærk Lyst til de i moralsk Forstand unyttige Sager; Fattig- folk er ikke bedre: de udgiver for Exempel adskillige Penge til Brændevin, der i mange Tilfælde endda er værre end unyttig. Den Synsmaade, der frakjendte Diamanterne al Brugsværdi, burde følgerigt have udtalt samme Dom over mange andre Sager, som en Mængde Mennesker anser for meget nyttige. En saadan Bedømmelse har imidlertid intet at gjøre med Undersøgelsen om Aarsagerne til Værdiforholdene. »I den økonomiske Viden- skab maa Menneskene betragtes, som de virkelig er, men ikke som de burde være.«*) Enkelte Mennesker vil pynte'sig, andre vil drikke, og nogle vil begge Dele; og Værdierne retter sig *) W. S. Jevons: The Theory of Political Economy: Chapter III: Theory of Utility.