Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

NYTTE. I3I efter Menneskenes Tilbøjeligheder, hvor umo- ralske disse end er. Værdilæren maa erklære alle Gjenstande, hvis Besiddelse tilfredsstiller en tilstedeværende Tilbøjelighed, for nyttige; den kan hverken undtage Diamanter eller Brænde- vin, saa lidt som Mordredskaber, Silketricot, Cigarer eller falske Nøgler. Morallærens Dom om det Nyttige stemmer da ikke altid overens med Værdilærens; dog maa dette ikke misforstaas og udlægges som om Økonomien underkjendte Moralisternes Dom; — ja, det vil maaske fore- komme nogle Læsere overflødigt, at man for- varer sig imod en saadan Misforstaaélse; men i omtrent hundrede Aar er Adam Smith stadig i utallige Skrifter blevet beskyldt for haard- hjærtet Egoisme, alene fordi han i sit Hoved- værk gik ud fra den menneskelige Egenkjærlig- hed som den væsentligste Drivfjeder til Menne- skenes Handlinger — og med samme Ret kunde en Forfatter beskyldes for Umoralitet, fordi han gaar ud fra den Anskuelse: at Menneskenes umoralske saa godt som deres moralske Til- bøjeligheder øver Indflydelse paa Værdiforhol- dene. Værdilæren underkjender ikke Moralens Domme; den sysselsætter sig slet ikke med moralske Undersøgelser; det gaar den, ligesom det efter Goethes Sigende gaar Poesien: den højagter Moralen men retter sig ikke efter 9*