Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

136 NYTTE. tager gradvis, og i Forhold til den Mængde, der — allerede inden Forøgelsen finder Sted — er til Raadighed for de Mennesker, hvis Dom afgjør Nytten. En vis Mængde Fødemidler er nødvendig til Livets Ophold og besidder den aller højeste Nyttighedsgrad. En Forøgelse af denne Mængde kan undværes — men ikke gjærne; og de fleste Mennesker ansér to til tre daglige Maaltider for særdeles nyttige. En større Forøgelse er endnu langtfra helt unyttig; dog alt efter- som Mængden voxer, aftager Nytten; og ikke blot den medicinske Nytte — hvorom der selvfølgelig her slet ikke er Tale — men ogsaa den øjeblikkelige Nytte eller Tilfredsstil- lelse, som Vedkommende føler ved det forøgede Antal Maaltider eller Retter-, og hvor stærkt Madlysten end kan strækkes, der kommer dog for Enhver et Punkt, da en yderligere Forøgelse af Madmængden bliver ham fuldstæn- dig ligegyldig eller unyttig. Formue eftertragtes vistnok umætteligere end noget som helst andet. »Man faar nok af Alt: af Mad og af Drikke og af Kvinders Kjær- tegn, men af Penge faar man aldrig nok«; og en Formueforøgelse glæder endog dem, der slet ikke har den fjærneste Anvendelse derfor. Rigmænd bestræber sig for Pengefor-