Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

I3& NYTTE, Glæden eller Nytten af Formuens Forøgelse efterhaanden aftaget selv for denne penge- tilbedende Mand. Rigdommen har gjort ham ligegyldig for mindre Fortjenester. Det gaar ham, ligesom det gaar de fleste meget for- muende Folk: det er kun større Fortjenester, der volder dem rigtig Glæde, og hvis Nytte forekommer dem stor nok til at opveje Ubehage- ligheden af nogen videre Anstrængelse. En rig Mand tager nogle hundrede Kroner med, dersom han kan erhverve dem uden stort Besvær; en fattig Mand arbejder strængt blot paa en usikker Forhaabning om at kunne tjene dem. Ogsaa Pengenes Nytte aftager da i For- hold til Rigdommen. Ligesom Nytten ikke hæfter ved Gjen- standene men vexler efter Menneskenes Op- fattelse og Forhold, saaledes ogsaa Værdien, eller — som Englænderne kaldte det — Bytte- værdien. Naar Værdilæren tillægger en Gjenstand Værdi, betegner den dermed: den Omstæn dighed at Gje ns tanden kan ombyttes i et eller andet Forhold imod en anden Gj enstand. *) •) »There are doubtless, qualities inherent in such a sub- stance as gold or iron which influence its value, but