Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

‘O3! 140 VÆRDI. iboende Værdi, saa lidet som de har en natur- lig Værdi*), *) »Hidtil har ingen Kemiker opdaget Bytteværdi Perler eller Diamanter«, skriver Karl Marx (Das Kapital. Erster Abschnitt. D. »Der Fetischcharakter der Waare und sein Geheimniss.«) i en Polemik imod de Øko- nomer, der tillægger Gjenstandene en dem iboende Værdi (»valeur intrinséque«). Marx selv udledte imidlertid, som bekjendt, Varernes Værdi af den til deres Forfærdigelse medgaaede Arbejds- mængde. (»Ein Gebrauchswerth oder Gut hat also nur einen Werth, weil abstract menschliche Arbeit in ihm vergegenständlicht oder materialisirt ist. Wie nun die Grösse eines Werths messen? Durch das Quantum der in ihm enthaltenen werthbildenden Substanz, der Arbeit.« Das Kapital: Erster Abschnitt. A. »Die Waare.«) Men lige saa lidt som nogen Kemiker har opdaget V ærdisubstants i Perler eller Diamanter, lige saa lidt har nogen Økonom opdaget Trylleformlen, hvorved Mennesker tvinges til at værdsætte Gjenstandene i Forhold til det Arbejde, de har krævet. En Gjenstand kan have fordret nok saa meget Ar- bejde, den vil dog blive værdsat lavere end en anden Gjenstand, der har kostet mindre Arbejde, dersom denne sidste Gjenstand i Salgsøjeblikket forekommer baade Kjøbér og Sælger at være den nyttigste af de to. Vanskeligheden ved at finde et saadant Tvangsmid- del hindrede formodentlig Karl Marx i at fuldende »das Kapital«, hvis første Del allerede udkom 1867. Man ser: Marx og Ricardo stemmer overens i Op- fattelsen af Arbejdet som Værdiernes Grundlag. Deres Uenighed ligger paa andre Punkter, og særligt i deres Anskuelser om Forholdet mellem Driftsherrer, Kapita-