Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

VÆRDI. I4I Værdiangivelse betyder: Bestemmelse af det Forhold, hvori to eller flere Gjenstande ombyttes imod hinanden. Det turde følgelig være klart: at vil man udtrykke sig korrekt, bør man aldrig tale om én Tings Værdi. Til Værdiangivelse hører der øjensynlig mindst to Gjenstande. * *) lister og Arbejdere. Marx antager: al Kapitalister og Driftsherrer tilvender sig uberettiget Fordel paa Arbej- dernes Bekostning; Ricardo finder ingen saadan Uret- færdighed. *) Man har af en foregaaende Anmærkning set, at idet Jevons omtaler en Gjenstands Værdi, tilføjer han: »for saa vidt denne Udtryksmaade korrekt lader sig bruge«; og han ombytter gjærne Ordet Værdi med Betegnelsen: »det Forhold, hvori Gjenstandene ombyttes«- (»ratio of exchange«.) »Værdi« kan sikkert bruges i andre Betydninger end i den, der tillægges det af Jevons og efter ham i nær- værende Afhandling. Det Farlige ved Ordet er dets vexlende Betydninger. I daglig Tale bruges »Værdi« og »Pris« snart i Flæng som ensbetydende; snart skal Værdi være noget mere stabilt end Pris. Det fortælles for Exempel: at en Ejendom af høj Værdi er solgt til billig Pris. Me- ningen hermed turde vel i Reglen være den: at Ejendom- mens Pris tidligere var højere end nu, og at Prisen efter den Talendes Formening snart paany stiger. Desuden bruges Værdi som Synonym for Nytte og paa en Mængde andre Maader. Den Forvirring, der afstedkommes i Samtaler ved Anvendelse af dette Ord, har mindre at sige. Slemt er