Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

VÆRDI OG ABBEJDE. 155 dommen tiltaler ikke Landmanden bedre, der- som den er opført for Byggelaan til Aager- renter, end ijaar Bygherren har haft 4 pCt.’s Penge. Ejendommenes Forhistorie faar slet ingen direkte Betydning. Er Forretningen kommet i Stand, kan man derimod sikkert slutte: Kjøbenhavneren fandt Landejendommen den nyttigste, men Land- manden havde den modsatte Anskuelse. En Afvigelse mellem de to handlende Parters Nytteopfattelse er en nødvendig Be- tingelse for enhver Forretnings Istandkommen. Værdilæren maa derfor tage følgende Vej. Ud fra Nytteopfattelserne maa den for- klare Salgsgjenstandenes Priser og deres Værdi- forhold. Først naar man paa denne Maade er kommet til Klarhed over de Aarsager, som be- virker, at enkelte Gjenstande, frembragte med lidet Arbejde, hyppigt betales langt højere end andre, hvis Fuldførelse har kostet længere Tid, kan man videre forsøge at se de Omstændig- heder, som bevirker Lønnens ulige Fordeling mellem Mennesker, der ved forenet Arbejde har frembragt hver enkelt af de forskjellige Værdigjenstande.