Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

JOBBRENTE. 2ß3 unyttet, kunde Enhver omsonst tage Gavn af Jordens Spireevne. Efterhaanden blev dette anderledes. For at skaffe Jord til Menneskenes Ernæring medtoges siettere og siettere Jord (man kjender denne Theori fra Malthus) og Priserne paa denne slette Jords Frembringelser maatte nødvendigvis — for ellers var denne Jord ikke bleven bearbejdet — indeholde Veder- lag baade for det paa dens Dyrkning anvendte Arbejde og for den dertil benyttede Kapital. Daarlig Jords Frembringelser koster Anvendelse enten af mere Arbejde eller af mere Kapital end god Jords; men de kan ikke sælges til bedre Priser. Følgelig opnaar god Jord en Indtægt, udover hvad der er fornødent til dens Drift, Denne Merindtægt — Jordrenten — vexler efter Jordernes Godhed og kan ikke forringes ved nogen vilkaarlig paaført Konkurrence. Medens man altsaa for Jordrentens Ved- kommende indrømmede Tilstedeværelsen af en konkurrencefri Indtægt, raisonnerede man. ander- ledes om Kapitalrenten. Stuart Mill forklarer Kapitalbegrebet saa- ledes: »Hvad Kapitalen gjør for Produktionen er at afgive: det Ly, den Beskyttelse, de Red- skaber og det Arbejdsstof (»the tools and ma- terials«) som Arbejdet udfordrer, og at ernære og paa anden Maade opretholde Arbejderen