Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)
Forfatter: Ernst Brandes
År: 1885
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 431
UDK: 30 Bra Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000131
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITALRENTE.
247
kan drage Grænserne paa mange Maader. Han
kan for Exempel sige: Jeg kunde uden mindste
Ulejlighed have tjent saa og saa mange Pro-
cent af mine Penge, efter denne Rentefod
beregner jeg et Aars Rente, og kun det Over-
skydende er Fortjeneste. — Eller han kan sige:
Hele Aaret bestilte jeg ikke det Fjærneste
men lod mine Folk besørge Alt. Det er da
tydeligt nok, at hvad der tilfalder mig, maa
skyldes min Kapital, og den Indtægt, som en
Kapital giver, er Rente; altsaa er hele Fortjene-
sten Rente. — Eller endelig: Ingen af mine
Folk sled saa haardt som jeg. For lignende
Besvær i en Andens Tjeneste havde jeg op-
naat saa og saa høj en Løn; og min Kapital
har følgelig kun indbragt mig Forretningsover-
skuddet minus denne Løn.
Han kan raisonnere paa disse og paa en
halv Snes andre Maader, og de kan vel om-
trent alle være lige gode. Han kan da faa
liøj eller lav Rente ganske efter eget Behag —
men kun forsaavidt der er Overskud og kun
indtil Overskuddets Beløb. Er der intet Over-
skud nytter ingen af Raisonnementerne det
allermindste.
Man opstille derpaa den omvendte Forud-
sætning!-.