Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

Forfatter: Ernst Brandes

År: 1885

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 431

UDK: 30 Bra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000131

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
KAPITALRENTE. 247 kan drage Grænserne paa mange Maader. Han kan for Exempel sige: Jeg kunde uden mindste Ulejlighed have tjent saa og saa mange Pro- cent af mine Penge, efter denne Rentefod beregner jeg et Aars Rente, og kun det Over- skydende er Fortjeneste. — Eller han kan sige: Hele Aaret bestilte jeg ikke det Fjærneste men lod mine Folk besørge Alt. Det er da tydeligt nok, at hvad der tilfalder mig, maa skyldes min Kapital, og den Indtægt, som en Kapital giver, er Rente; altsaa er hele Fortjene- sten Rente. — Eller endelig: Ingen af mine Folk sled saa haardt som jeg. For lignende Besvær i en Andens Tjeneste havde jeg op- naat saa og saa høj en Løn; og min Kapital har følgelig kun indbragt mig Forretningsover- skuddet minus denne Løn. Han kan raisonnere paa disse og paa en halv Snes andre Maader, og de kan vel om- trent alle være lige gode. Han kan da faa liøj eller lav Rente ganske efter eget Behag — men kun forsaavidt der er Overskud og kun indtil Overskuddets Beløb. Er der intet Over- skud nytter ingen af Raisonnementerne det allermindste. Man opstille derpaa den omvendte Forud- sætning!-.