Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ÆNDRINGENS BETYDNINGSLØSHED. 19 hed være ham klart, at Udsigten til det lyk- salige uoverbefolkede Samfund var særdeles svag. Men Sandsynligheden vilde ikke have forekommet ham stort bedre, selv om han havde være mindre stræng. Misforholdet mellem Næringsmidlernes og Befolkningernes naturlige Forøgelse forekom ham nemlig saa betydeligt, at Fødslerne maatte ind- skrænkes i en ganske overordentlig Grad, der- som det skulde forslaa. Først lejlighedsvis og da hans Modstandere gik ham paa Klingen, nævnede han, hvor stærk en Aftagen af Ægte- skaberne og Barnefødslerne han ansaa for nød- vendig. Han ytrede da, at egentlig intet Ægte- skab bør stiftes med mindre Ægteparret besid- der en Kapital, der sammen med dets sæd- vanlige Fortjeneste forslaaer til dets egen og sex Børns Ernæring og til at give Børnene en Opdragelse og Understøttelse, der aabner dem Udsigt til en Samfundsstilling, saa god som Forældrenes. Kun dersom Ægteskaberne blev i den Grad sjældne, og naar samtidigt ingen uægte Børn fødtes, var Overbefolkningsfaren fore- løbigt besværget; men kun foreløbigt. Faren bliver efterhaanden mere og mere truende, og sta- digt aftager Tallet paa den Brøkdel af Mennesker, som kan tillade sig Forældreglædernes Luxus. Malthus har sikkert nok ikke rigtig for Alvor 2’