Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

296 EENTEFOD. Laan, dersom de ikke kunde faa dem billigere; lad der være Andre, som venter sig ti eller tyve pro Cent, og lad de aller Fleste kun gjøre Reg- ning paa en langt ringere Indtægt af Kapitalen; og det aabne Markeds Rente bliver hverken fyrretyve eller tyve pro Cent, undtagen i det Tilfælde, at de, der i Nødsfald vilde give saa høj Rente, baade havde Anvendelse for hele den udbudte Kapital og kunde opnaa at faa den be- troet. I modsat Fald bliver Renten lavere, og den maa, ligesom alle Priser, ned til det Punkt, hvor Tilbud og Efterspørgsel paa den forhen beskrevne Maade dækker hinanden. Den tidligere opstillede Regel, hvorefter ensartede Varer sælges til ens Pris i samme Marked og til samme Tidspunkt, har for Ud- laansvirksomhedens Vedkommende i én Hen- seende større Gyldighed end paa noget andet Forretningsomraade I en anden Henseende derimod langt ringere Gyldighed. Reglen led nemlig for Varehandelens Ved- kommende Afbræk paa Grund af de Vanskelig- heder, der er forbundne med Bedømmelsen af Varers Kvalitet. Kjøberne er mange Gange helt ukyndige og véd ikke, om de til éns Pri- ser udbudte Varer ogsaa virkelig ere lige gode. Derfor faar Sælgernes Ry for Hæderlighed en vis Betydning, og de anseteste Kjøbmænd faar